Hård slutning på 2012

December er gået hurtigt, især fordi jeg er startet op på job!
Jeg elsker julen!!! Hyggen, maden, dage med familien og konfekt… I år var jeg endnu mere spændt på julen, da Theodor skulle opleve juletræ, julehygge og gaveudpakning. Desværre endte han med at være syg det meste af julen, og er endnu ikke helt på toppen… Men udover det, så var det nogle dejlige dage med familien!

Jeg prøver at få hæklet så meget som muligt, men det er lidt svært, når han er syg og har brug for at hænge på mig i sofaen!
Noget er jeg dog blevet færdig med, og det er et tæppe til Selma. Da hun først får det på mandag, kan jeg kun vise et lille stykke af det…

20121229-212050.jpg
Nu håber jeg at Selmas forældre kan lide det færdige resultat!
Opskriften er fundet på denne side og her er mit første tæppe.

Rigtig godt nytår herfra!!

Reklamer

Mini cupcake

I forbindelse med at kæresten blev færdig med sit studie fredag (med et fantastisk resultat), lavede jeg lidt kage. Og i skabet faldt jeg over nogle mini forme, som jeg lavede mini cupcakes i.

20121222-100738.jpg

Det er min chokoladekage med moccacreme, som jeg har bagt. Og den lille mini cupcake er en lille mund-haps, som kunne være endnu mere interessant, hvis man lavede en masse forskellige kager i de små størrelser.
Det må jeg finde en anledning til at prøve en dag!

Julegaver

Hos os bliver julegaver købt på en dag, og vi har gjort det til en tradition, at starte med en brunch og derefter klare alle julegaver.
Det skete i tirsdags, og da jeg ikke vil vise gaverne uindpakket, måtte jeg straks pakke dem ind!

20121216-214317.jpg

Jeg mangler stadig den til kæresten. Tror vist jeg er ved at få lidt travlt…