Mette vs macarons 1-1

Når Stine springer ud i at lave macarons, så får jeg også lyst til at prøve…på trods af at jeg har virkelig meget respekt for den lille bitte kage!!
Min personlige favorit er karamel, så det blev også mit første projekt.

Jeg startede med den nemme løsning og købte mig til mandelmel

20130125-080658.jpg
Købt i Føtex og står henne ved bagepulver, frugtfarver og kagepynt.

Opskriften jeg brugte var denne, undtagen ganache og kakaopulveret. Og jeg fik en masse gode fif fra Christoffers blog…

At si flormelis og mandelmel er godt nok det kedeligste og mest langsommelige jeg nogensinde har prøvet!!! Men når det er overstået, går det faktisk som en leg… Og min dej blir næsten nær perfekt!

20130125-081445.jpg
Den smatter ikke ud og mine toppe lægger sig pænt ned i dejen, når jeg fjernet tylen. Her var jeg allerede meget optimistisk, og mente bestemt at det måtte stå 1-0 til mig 🙂

Jeg gav dem 12 min på 160 grader

20130125-081635.jpg
Umiddelbart blev kraven lidt for bred og macaronen lidt for mørk, men den er glat og blank, og det er noget af det sværeste ved at lave macarons!
Næste gang vil jeg prøve med 150 grader i 12 min., for at få udseendet lidt bedre!

Men hvordan kan stillingen blive 1-1, når macarons ikke fejlede specielt meget?? Det skyldes min manglende evne til at lave lækker fløjelsblød karamel!!! 😦
Jeg lavede 3 forsøg, hvor kun ene var en snert brugbar.
1. Fra min nye bog om macaron-lavning, skulle jeg tage vand og sukker, koge det op til en lysbrun karamel, tilsætte fløde, opnå temperatur på 108 grader og derefter tilsætte smør.
Resultat: indkogt sukker, som blev helt som sand i min gryde, der tørrede mere og mere ind!
2. Fandt en opskrift på nettet. Den lignede lidt den fra bogen, men uden vand. En tredjedel af sukkeret skulle smeltes i en gryde. Når det var smeltet skulle næste trejdedel tilsættes, og det tilsvarende med sidste tredjedel. Herefter fløde, opnå temperatur på 108-110 grader og tilsæt smør. Og sikke med karamel der kom ud af det. Skynder med at smide det i en bøtte, så det kan køle af.
Resultat: stenhård karamel, der slet ikke kan smørres på macarons!
3. Har hørt om kogning af kondenseret mælk giver lækker cremet karamel! Så en dåse i en stor gryde, overdække med vand, koge i 3 timer og køle af i mindst en time. Jeg åbnede den efter 2 timer.
Resultat: karamelbudding.

Jeg valgte selvfølgelig at smørre buddingen imellem mine macarons, trods dårlig konsistens, men ok smag.

Her er det endelige resultat

20130125-083152.jpg

Frokost til den kommende uge

Jeg synes ofte at en rugbrødsmad er kedelig til frokost, og jeg kan ikke lave en velsmagende sandwich, som ikke er kedelig efter en togtur og 3-4 timer på køl. Derfor har jeg længe været på udkig efter et nyt alternativ, og gerne noget som ikke tar en krig at lave hver morgen. Og så fandt jeg denne hjemmeside! Og den gav mig lyst til at lave frokost til den kommende uge.

20130120-150734.jpg

Jeg har valgt at lave kylling-broccoli tærter og kyllingepizzaer Nu er jeg spændt på om de smager godt og hvor meget de mætter.

Glæder mig helt til frokost på jobbet i morgen!!

Hæklet tæpper

Så er begge tæpper færdige til de 2 skønne piger i mødregruppen! Og heldigvis blev alle glade for mit arbejde… Synes det er en smule angst-fremkaldende at hækle til andre, for jeg er så nervøs for, om de overhovedet kan lide det færdige resultat! Nu tager jeg ikke betaling for mit arbejde, men vil stadig gerne have at de er tilfredse…

Her er Idas tæppe (og dukke)

20130106-202428.jpg

20130106-202449.jpg

Og her er Selmas tæppe. Det er en sebra pude der har været inspiration til farvevalget.

20130106-202555.jpg

20130106-202605.jpg

Nytårsmenu

Det er blevet en tradition hos os, at når det er nytår, så bliver der serveret beef wellington. Og det skulle selvfølgelig også på bordet i år…

For 4 år siden, faldt over denne ret, i et Gordon Ramsey program. Igennem årene har vi lært af vores fejl, og i år blev det derfor den bedste beef wellington! Og jeg vil derfor dele opskrift og billeder med jer…

Et stykke lækkert og pudset oksemørbrad lukkes på en pande. Dvs. at det kun lige skal brunes på alle sider.

20130102-203554.jpg
Samtidig med at kødet lukkes, skal en god bunke champignoner renses og blendes til mos. Derefter skal mosen op på en tør pande, hvor al væden skal fordampe.

20130102-203812.jpg
Læg et stort stykke husholdningsfilm ud på bordet, og placer parmaskinken tæt. Fordel champignonmosen på skinken.

20130102-204655.jpg
Kødet smørres med sennep – vi har valgt at bruge dijon med honning – og lægges ovenpå parmaskinken.

20130102-204837.jpg
Nu skal den rulles stramt ind og lægges på køl i ca. 20 min.

20130102-210512.jpg
Rul butterdejen ud og læg stegen i den ene ende. (Den er selfølgelig pakket ud af filmen).

20130102-210944.jpg
Nu skal dejen vikles rundt om kødet og sættes ind i ovnen.

20130102-211343.jpg
Den skal ca. have 30-35 min. i ovnen. Tjek evt. med et stegetermometer. Vores havde en temperatur på 72 grader og blev helt perfekt!

20130102-211649.jpg

Godt nytår!! 🙂