Tre-dags-feber

Theodor startede påskeferien (forrig fredag) med at få tre-dags-feber! Vi blev dog først klar over at det var dét, da han fik udslæt i mandags…
Selvom det aldrig er sjovt at han er syg, så var det alligevel første gang han havde lyst til at putte og sove på os forældre. Så vi havde en del hyggelige stunder

20130330-191858.jpg

20130330-191942.jpg De følgende dage var hæslige med en Theodor der absolut ikke ville spise og var voldsomt pyldret! Selvom jeg lavede denne fine tallerken flere gange om dagen, var han ikke interesseret…

20130330-192114.jpg
Nu er han heldigvis tilbage i sit dejlige humør!

20130330-192458.jpg
God påske til jer alle!!

Cupcake weekend

Jeg er gået i cupcake tilstand og har lyst til at lave dem i alle afskygninger!!
I torsdags lavede jeg en normal kage som cupcake. Lørdag sprang jeg ud i en rigtig cupcake opskrift fra min bog American Pie

Og jeg er egentlig ganske tilfreds med resultatet!

20130324-120005.jpg
De blev serveret for to hold vennepar i weekenden, og ud fra antallet af spiste cupcakes, vurderer jeg dem til at være en succes!

Og lur mig om jeg ikke kommer til at lave flere i nærmeste fremtid!!

Torsdagskage

Hver torsdag skiftes vi til at have kage med på arbejdet, da denne arbejdsdag er den længste i ugen. Jeg skal have kage med hver 7. torsdag, og i dag var det min tur igen!
Denne gang lavede jeg gulerod-cupcakes med cremecheese frosting.

20130321-223256.jpg

Ingredienser:
350 g revet gulerødder
4 æg
3 æggehvider
240 g sukker
1 dl rapsolie
200 g hvedemel
200 g grahamsmel
2 spsk bagepulver
1,5 spsk kanel
1 spsk vanillesukker

Pisk æg, æggehvider og sukker til luftig masse.,
Tilsæt olie, og derefter mel, bagepulver, kanel og vanillesukker – lidt af gangen.
Vend gulerødder i dejen.

Kom dejen enten i en form med bagepapir eller fordel den i ca. 25 muffinforme.
Bages ved 175 grader (varmluft) i ca. 30 min (alm. form) eller ca. 12 min (muffinforme)

Frosting:
200 g philadelphia
50 g flydende margarine
400 g flormelis
2 tsk vanillesukker

Røres sammen og puttes på kagen, når den er afkølet!

Lidt mere fødselsdag

20130317-142725.jpg
Denne weekend er gået med kærestens runde fødselsdag og mit (næsten) endelige valg af brudebuket!
Jeg var ude og købe min nr. 2 ynglingsblomst, da jeg faldt i snak med en blomsterdame omkring brudebuket. Jeg har længe overvejet ikke at have nogen, men da hun viste mig en ide med min absolut nr. 1 blomst, er beslutningen næsten taget.

En tur på biblioteket

Jeg har længe overvejet at tage Theodor med på biblioteket! Især fordi andre forældre har fortalt at de kan lege længe dernede… Så i dag skulle turen gå til Ringsted bibliotek, og jeg glædet mig til at se, om Theodor kunne lide stedet.

Og det var der ingen tvivl om at han kunne!! Alting skulle undersøges og især rutschebanerne var et hit.
Det sted han brugte mest tid ved, var en bil i træ.

20130315-212233.jpg
Bemærk især den afslappet stil! 🙂

Macaron runde 3

Jeg har endnu en gang kastet mig ud i macarons, for at forkæle lidt forskellige mennesker! Denne gang ville jeg prøve med lidt lakrids, da jeg havde et glad saltlakridssirup på lager.
Min inspiration til opskriften findes endnu en gang på bloggen chocolat
Af underlige årsager, så har jeg pt. en tendens til at lave dem virkelig små!! Og det tror jeg faktisk de bliver lidt mærkelige af… Og så har jeg vist været en tand for utålmodig, da dejen skal have været vendt lidt mere.
Men her er resultatet. En række med lakrids og en række med karamel.

20130312-080729.jpg
Næste gang vil jeg følge opskriften 100% og lave dem med lakrids og brombær!

Aftensmad uden hjælp

Theodor er blevet enorm selvstændig eller han vil i hvert fald gerne være det! Så det er ikke alle dage han gider at blive madet med en ske.
Derfor har vi sat en masse tanker i gang om hvordan han kan få sin egen tallerken med mad, hvor vi slet ikke skal blande os!
Her er aftensmaden fra i fredags

20130312-075703.jpg
Han fik også en lille smule sovs, som han dyppede kødet i.