IKEA på en søndag

Vi syntes at det var på tide at Theodor skulle have lidt nyt til hjemmet, så vi drog til IKEA i dag.

For en gang skyld kom vi kun hjem med det vi havde noteret ned, som var:
– Legekøkken
– Børne lænestol
– Et lille bord med to små stole
Og mens Theodor sov til middag, fik vi samlet det hele, så han kunne lege med det hele da han stod op! Han var ellevild…

20130623-193948.jpg

Creme Brûlée

Jeg har længe gerne ville prøve kræfter med creme brûlée, og fredag aften skulle slaget stå. Vi fik et vennepar på besøg, som skulle være mine smagsdommere.
Inden jeg gik i gang havde jeg søgt på faldgruber, og den værste skulle være, at cremen ville være flydende i midten. Og da man ikke kan tjekke resultatet undervejs, må man pænt vente ca. 3 timer og håbe på det bedste!

Her er resultatet og de smagte egentlig rigtig fint!

20130622-115717.jpg Lækker vanilje smag og blød creme.
De skal helt sikkert prøves igen. Fik et fif om, at et helt hindbær i midten skulle give en lækker frisk smag.
Opskriften er fra den skønne blog Anne au Chocolat

Minder på væggen

Min aller største rejseoplevelse er min tur til New Zealand for 4 år siden.
Jeg valgte at rejse den lange vej alene, for at besøge min efterskole veninde, der på det tidspunkt studerede i Auckland.
Det var en fantastisk tur, der gav mig en masse oplevelser i den nordligeste del af New Zealand.
Da jeg kom hjem med en masse billeder i bagagen, ville jeg gerne vise dem frem. Jeg havde bare svært ved hvordan det lige skulle se fint ud. Så fik jeg et genialt tip til ophængning af flere billeder på samme sted, fra en i min netværksgruppe. Og nu har jeg en væg der sådan her ud…

20130616-224033.jpg Jeg elsker den, for den har så mange historier med sig!

Bytte-bytte købmand

Et kort visit hos min veninde med et helt andet formål, endte med en lille tilfældig byttehandel.
Jeg havde lavet al for mange cupcakes til en anden venindes fødselsdag, så jeg havde to kager med. Og hun ville dele et stykke lækkert chokolade fra Peter Beier.

20130616-215214.jpg Jeg har ikke tidligere smagt chokolade fra ham, men hvor var der lækkert!!! Mit valg faldt på stykket med mørkt chokolade og mandel, og spændt satte jeg tænderne i det… Mmmmm, det var fyldt med marcipan og smagte helt fantastisk!!
Jeg må vist heller ønske mig Peter Beier chokolade i fødselsgave om et par måneder.

En halv Hannah

Jeg elsker at læse bøger!! Og det er næsten alle genre.
En veninde har lige udgivet en ungdomsbog, som hedder “En halv Hannah”. Jeg er så heldig at have fået en signeret udgave og jeg glæder mig til at få læst den!!
På trods af at det egentlig er til unge, så elsker jeg den måde Louise skriver på. Og derfor jeg også ret sikker på, at bogen er god!!

20130609-151722.jpg Jeg forventer at kunne anbefale hendes bog om lidt tid – skal lige være færdig med en anden bog, men pt. kan jeg stærkt anbefale hendes blog, hvor der findes skønne hverdags historier!

Weekend med fødselsdag og musik

Denne weekend har kalenderen været fuld af oplevelser!!
Fredag aften var jeg til fødselsdag hos min veninde i Sorø! En dejlig aften med god mad og hyggeligt selskab i hendes have.
Jeg havde lovet at lave cupcakes til hende, og det blev mine pt. ynglings med vanilje, marcipan og hindbær.

20130609-160148.jpg Lørdag afleverede vi Theodor til mormor og morfar, og drog sammen med et vennepar til Middelfart (Rock under Broen). Det var en skøn dag med fantastisk udsigt, god musik, dejligt selskab og en masse grin!! De bedste koncerter blev, for mit vedkommende, leveret af Alphabeat og Kasmir.

20130609-160551.jpg Nu skal søndagen nydes med Theodor, nem aftensmad og benene på sofaen!

Varme dage

Når temperaturen er over 16-18 grader, så er Theodor klar til leg i græs, sand, på fliser og helst gerne med en stor spand vand og en skovl.
Derfor er det en fornøjelse at tage ham med hjem til bedsteforældrenes haver, da vi ikke selv har den helt store have.

Første ordentlige sommerdag var i mormor og morfars have, hvor han rigtig kom på eventyr!

20130609-145646.jpg Nogle dage efter var i Vordingborg for at besøge farfar. Og her gik turen til det skønne borg-terræn ved gåsetårnet.

20130609-145934.jpg Der har også været Tivoli i byen, og vi ved allerede nu, at Theodor elsker forlystelser! Han fik lov til at prøve to forskellige karruseller.

20130609-150254.jpg Nu håber vi at sommeren fortsætter, så Theodor kan få en masse skønne ude-oplevelser!