Juleaftensdag

Så blev det endelig jul og vi har valgt at dele den op i to bidder.

Kl. 14:00 efter Theodors lur, går vi en tur rundt om juletræet, hvor der synges et par sange, julemanden kigger forbi og der åbnes pakker til og fra Theodor. Så kan Theodor bruge eftermiddagen på at lege med alt sit nye legetøj, som han forhåbentlig bliver meget glad for! Jeg ved at der er en bondegård, brandstation, værktøjskasse og en ambulance blandt gaverne.

Aftensmaden bliver serveret kl 17:30, og Theodor bliver lagt i seng til normal tid; kl. 19:00. Derefter er det tid til pakkeleg, ris a la mande og gave udpakning.

Jeg håber at I alle får en helt fantastisk dag og aften med dejlig mad og godt selskab!
Her er et lille billede fra midten af Theodors gave-orgie.

20131224-145306.jpg

Reklamer

Glædelig jul til jer alle

Her har den stået på aftenarbejde de sidste 3 dage, men da jeg igår aftes kørte hjem fra arbejde kl 22, kunne jeg endelige sige Juleferie!
Jeg trækker stikket ud de næste par dage, og vil nyde julen og familien, men vi ses igen på den anden side.

Rigtig glædelig jul herfra mig til alle jer.

20131223-225530.jpg

Vintertid

Når det bliver koldt og mørkt udenfor, så er det hyggeligt med et par sofa projekter.
Og egentlig burde jeg bruge alle mine kræfter på at putte vores indbo i flyttekasser, da vi skal flytte om små tre uger, men så langt er jeg slet ikke nået endnu.
I stedet har jeg fundet et par andre projekter, som jeg kan hygge mig med imens den dårlige samvittighed muligvis bygger sig op.

20131215-204316.jpg Bogen til venstre har jeg faktisk allerede læst. Det er den nyeste fra Louise Roholte, som hedder Modeldrømme. Jeg elsker at komme tilbage til teenageårene, selvom alle følelserne er genkendelige og ikke altid huskes som en fantastisk tid! Jeg synes personligt at det var hårdt at være teenager med alle de følelser der sprang rundt i kroppen og det svære ved at finde sig selv og blive selvstændig.
Alligevel elsker jer Louises fantastisk bøger, som jeg med glæde vil anbefale til andre – både på min alder og til de unge piger. Hun skriver virkelig humoristisk, så jeg bestemt bliver underholdt! Glæder mig til hendes næste bog; Taberliv tur-retur.
Se evt. hendes hjemmeside her

Ellers skal jeg prøver noget nyt med en bog fra Stephen King (Under kuplen). Fik lyst til at læse den frem for at se serien på TV2Zulu. Og garnet skal bruges til at lave et stort rundt tæppe til min veninde fra mødregruppen.

Så er der blevet bagt lidt…

…og det er lidt!

Min mand er ikke den store julesmåkage-spiser, så der bliver ikke bagt igennem her op til jul, da jeg simpelthen ikke har godt af at spise mig igennem 3 dåser småkager i december.

Men sidste weekend kom mine forældre på besøg, og så var der jo lige en anledning til at bage lidt.

Min kære medblogger Mette havde talt godt om en lakrids-tranebær-småkage, så det blev dem, jeg kastede mig over. Opskriften fandt jeg hos Newyorker by heart.

Jeg blev lidt uvenner med min bagevægt under processen, så jeg mistænker at mængden af tilsat lakridspulver blev lidt i overkanten. Men ellers var det en ok småkage, som måske skal afprøves igen, dog med et par små justeringer.

NIKON 14 dec 13 008

NIKON 14 dec 13 012

Vurdering af kagerne:

Min mand mente, de smagt lidt for meget af lakrids, og at de var for bløde. Dejlig med en mand der har en holdning til det, jeg laver.

Mine forældre fik en lille pakke med hjem og eftersom de var spist efter 2 dage, så ser jeg det som et godt tegn.

Og som forventet: Jeg har allerede spist resten! ;o)

Bolcher

I fredags besøgte jeg en veninde, der er rigtig god til at lave bolcher! Og da jeg skal bruge nogle til julegaver, var hun så sød og hjælpe mig med at lave dem. Hun har også al udstyret til den varme masse, og en masse lækre smage og farver.

Jeg fik lov til at lege en hel del med bolchemassen, da jeg godt kunne tænke mig at have mit eget kit en dag! Men lige nu må jeg øve mig på Tinas.

20131210-212949.jpg
Vi nåede at lave fire slags inden jeg måtte styrte afsted til julefrokost. Det blev til banan, hindbær, lakrids med lakridspulver og sismofytter (som smager fuldstændig som dem man køber!!)

20131210-213703.jpg

Adventsgave til MIG!

Så har det været første søndag i advent, og her i vores lille familie, har vi besluttet os for, at alle skal have gaver. Vi bliver vel alle børn igen her ved juletid.

Og den først gave jeg fik er en stor succes! Jeg fik en lakrids/chokolade-julekalender fra Johan Bülow, og den er rigtig god. Jeg har i skrivende stund smagt, hvad der gemmer sig bag lågerne 1, 2 og 3. Ja, jeg har ikke spist foran endnu og regner heller ikke med at gøre det. Nej, jeg satser stærk på at kalenderen holder frem til d. 24.

NIKON 2013_12_03 028

NIKON 2013_12_03 032

NIKON 2013_12_03 033

Og som I kan se, så er det så heldigt at der er 2 lakridser bag hver låge, så den vil jo være god at dele.

NIKON 2013_12_03 034

 

Er der andre derude der bliver forkælet med adventsgaver?

 

Årets adventskrans

Jeg er normalt ikke typen, der går meget op i, at lave adventskrans, men i år har jeg virkelig haft lyst til, at lave noget specielt. Om det skyldes, at jeg har en lille pige,der render rundt og siger juletræ, gaver, julemand og hohoho på daglig basis, er ikke til at vide.

Men det er ikke en traditionel adventskrans med gran, kogler og røde sløjfer, jeg har lavet. Jeg har i stedet valgt mos, sukkulenter og dådyr. Det færdige resultat er jeg ret stolt af, og jeg vil nyde det hver eneste søndag frem til jul.

nikon 2013-11-26 031

nikon 2013-11-26 037

Mos og sukklenterne købte jeg i Kvickly, mens dådyrene blev købt i Rema1000. Og selve inspiration til kransen fandt jeg bl.a. hos The Vintage Hausfrau. Tak for det.

Dådyrene har dog haft noget af en medfart, da den før omtalte lille pige fik fat i dem. En tur på et granitgulv, kunne de ikke klare, men med lidt sekundlim, så er alt godt igen.

NIKON billeder 301

God 1. søndag i advent til jer alle!