En slem forskrækkelse…

Det er maj, forår, solen skinner, alt burde være skønt og jeg burde nyde min voksende mave.
Men nu har jeg i over en uge været forkølet, hostet og så har jeg også lige i samme omgang døjet med et hævet og ømt ben.
Og det var også i den tilstand, at jeg tog til rutinemæssig graviditetsundersøgelse ved lægen i tirsdags.
Og der kom forskrækkelsen, for da jeg tog fra lægen igen, var det med beskeden om at jeg skulle tage til Akut afdelingen på Holbæk Sygehus, for at blive tjekket for blodprop i benet!!!
Puha, det var noget af en besked, men det viste sig heldigvis, at være falsk alarm.

Nu er der så gået et par dage mere og jeg kæmper nu mest med hosten, men det er også træls nok, da det forstyrrer min nattesøvn en hel del og jeg er derfor temmelig træt.
Derfor er jeg begyndt på diverse husråd og det seneste er timian-te (1 liter kogt vand til 1 spsk timian) med honning.

20140531-162316-58996508.jpg
Timian skulle være bakteriedræbende og slimløsende og honningen skulle lindre og smøre halsen.

Skulle der være nogle derude der har andre gode råd mod hoste, så kom endelig med dem!! 🙂

P tærter

I forbindelse med min barsel, kastede jeg mig ud i P tærter. Det er en af mine ynglings chokolader, og jeg tænkte det kunne være sjovt at lave dem selv.
Jeg fandt en opskrift, hvor jeg blot skulle hælde salter peanuts og marshmallows sammen og derefter vende mørke chokolade omkring blandingen.
Her er resultatet, dog er den lidt ‘”hvid” på toppen, da den har været i køleskabet

20140527-202112-73272238.jpg Jeg vil gerne prøve igen, hvor jeg vil smelte mine marshmallows først, sprede det ud og hælde usaltet peanuts på. Når de så er størknet og skåret ud, skal de vendes i chokoladen. Forhåbentlig bliver de bedre end denne portion…

Farvel med manér!

Jeg har i dag sagt farvel til min arbejdsplads, som jeg vil forlade i 11-12 måneder. Dagen er kommet hurtigere end forventet og mon ikke at terminsdatoen også kommer med hastige skridt!
For at sige det med manér, valgte jeg at lave en masse lækkerier til mine kollegaer. Følgende var på menuen:
Romkugler
P-tærter
Lakridskys
Scones
Glutenfri drømmekage
Jeg vil gerne dele opskrift, erfaring og smagsoplevelse med jer, men jeg vil gøre det med en lækkeri af gangen.

Her vil jeg vise romkuglen.

20140523-182158-66118843.jpg Ingredienser:
450 g. kagerester
100 g. blødt smør
100 g. flormelis
2 spsk. usødet kakaopulver
2-3 spsk. mørk rom eller romessens

Opskrift:
– Smuldre kageresterne i en skål.
– Skær smørret i mindre tern og put det ned i skålen.
– Tilsæt kakao, flormelis og rom/romessens.
– Bland ingredienserne sammen. Jeg brugte min køkkenmaskine.
– Stil dejen på køl.
– Tril romkuglerne til kugler og rul dem i kokos eller krymmel.
– Køl dem af og spis!

De smagte virkelig godt!! Og min mand var nærmeste en magnet til køleskabet i går aftes! Min anbefaling er, at få dejen kølet godt ned inden de formes og rulles, da dejen ellers bliver svær og uhåndterbar, og dermed firkantede som mine.
Helt klart det største hit hos mine kollegaer!

20140523-184011-67211606.jpg

Nyder dagen

Solen skinner og det er en dejlig dag!
Så skal der også en smule forkælelse til: en klassisk softice. Og jeg kunne slet ikke vente med at smage, så toppen af isen røg med det samme!! Mmmmm.
Håber alle derude får lidt tid til at nyde torsdagens fantastiske vejr.

20140522-133439-48879239.jpg

En ny stol til den lille frøken

Vi har en Stokke stol til vores datter, men det er dog ikke altid hun gider, at sidde i den. Nej, hun vil hellere sidde på vores almindelige stole, men hun er jo en lille pige og hun kom til at sidde ret langt nede.
Men så kom jeg i tanke om, at jeg for lang tid så en rigtig fin stol her i blogland. Og jeg fandt den skam igen og det var en stol fra IKEA.
Og den er et hit!! Stolen har lige den ekstra højde, som der skal til for at Selma sidder i den rette højde ved spisebordet.
Stolen kan du også finde her: skøn stol fra IKEA

20140521-130440.jpg

Og tingesten er…

…en holder til babyalarmen!

20140518-201031-72631041.jpg

20140518-201032-72632046.jpg Den er sat fast med sikkerhedsnåle.

Vi har ikke en oplagt lomme i barnevognen, hvor vi kan ligge babyalarmen, så derfor har jeg syet denne holder.
Det har fungeret rigtig godt i weekenden, og Theodor kan godt lade den være. Men det er nok mest til den lille ny, at vi skal bruge den…

Der var desværre ingen rigtige gæt i konkurrencen. Hvis der er interesse i en hjemme-hæklet babyalarm-holder, så vil jeg gerne udlodde en i valgfri farve. Skriv blot en kommentar – gerne med hvilken farve der ønskes samt en mailadresse, og så trækker jeg lod på onsdag kl 20.

Julen varer lige til pinse!

Pga. graviditetsdiabetes leder jeg ihærdigt efter lækkerier, hvor der er skåret ned på sukkeret, men stadig smager dejligt. Det er rigtig svært, indtil en kollega kom med denne opskrift.

Tag en halv bakke dadler. Fri dem for sten og put dem op i en blender og kør dem til en snasket masse. Tilsæt havregryn, usødet kakao og vaniljesukker, og ælt det hele sammen i hånden.
Resultat; Meget velsmagende havregrynskugler!! Selv Theodor er vild med dem!

20140518-132008.jpg De kan evt. rulles i kokos, hvis man kan lide det.

HUSK at jeg trækker lod blandt de rigtige svar i dag…så få smidt dit bud inden kl. 20:00.

Hækling på bestilling

En veninde jeg tidligere har hæklet for, bad specifikt om et tæppe til hendes gyngestol, så gulvet ikke bliver for ridset. Hun købte selv garnet og jeg gik i gang med at hækle… Her er resultatet, som hun heldigvis er rigtig glad for.

20140515-094534.jpg

20140515-094610.jpg Tæppet skal dampes for at blive helt fladt, men billedet blev taget kort efter det var færdigt.
Opskriften til tæppet kan findes her

Den første konkurrence

Jeg har længe overvejet en konkurrence og nu synes jeg at det er på tide. Det er ikke en let konkurrence, men måske I er gode til at gætte!

I forbindelse med en udfordring i hjemmet, bad Troels mig om at hækle denne tingest. Og jeg glæder mig til at prøve den fredag, lørdag og søndag, hvor vi har fri. Sidste ledetråd er, at den i de fleste tilfælde kun kan bruges til familier med børn under 3 år, så det er i relation med Theodor vi vil prøve den i ferien.
Her er et billede af tingesten

20140514-200112.jpg Det er en lille æske tændstikker der ligger ved siden af

Hvad skal denne hæklet ting bruges til??
Sidste svarfrist er på søndag, og jeg vil udlodde en tingest til det rigtige svar. Er der flere der har gættet rigtig, så trækker jeg lod.
Man kan selvfølgelig selv vælge farve…

En lørdag med sygdom

Ja, det er ikke en dag med en masse sjovt at fortælle, for i vores lille hjem hærger sygdom!

Det startede onsdag/torsdag med at Selma var lidt vissen og torsdag fik hun så feber. Efterfølgende har vi så også kunne tilføje diarré og opkast til sygdomslisten.
Så idag har primært bestået af bleskift, vaske tøj, barn, sengetøj og gulv.

Suk, det er hårdt at se vores lille datter så bleg og mat, men der kommer heldigvis også øjeblikke, hvor Selma lyser op, griner og løber rundt, som om intet var galt.
Og vagtlægen, som vi sjældent ringer til, sagde at vi skulle bare se tiden an og evt ringe til egen læge på mandag.

Nu håber vi bare på bedring i løbet af de kommende dage og hvis ikke, så er mormor blevet bestilt til at komme til byen mandag morgen. Tak!!