Hindbær-chokolade kage

Sommetider skal man prøve noget nyt, og det er lige præcis hvad jeg har gjort med denne kage.
Jeg er på jagt efter noget lækkert til den kommende navnefest for Albert. Og synes det er vigtigt at kagen ser godt ud og smager fantastisk! Min mødregruppe har været prøve-kaniner, og her er det endelige valg!

IMG_1814.JPG Mørk chokoladebund med hindbærmousse, hvid chokolademousse og hindbær gelé
I får herunder opskriften, hvis I selv vil lave den.

Start med hvid chokolademousse.

0,5 liter piskefløde
150 g hvid chokolade
4 blade husblas

Læg husblas i blød.
Varm piskefløden op til overfladen skælver.
Hak chokoladen og hæld 1/3 af fløden over og rør til chokoladen er smeltet.
Hæld en 1/3 mere og rør det godt ud.
Hæld den sidste 1/3 del i og rør det til en fin creme.
Vrid husblas og rør i cremen til det er helt opløst.
Dæk med film helt ned på overfladen og sæt i fryseren 6-8 timer eller i køleskabet natten over.

Chokoladebund

2 æg
2 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
50 g smør
0,5 dl olie
1 dl lys sirup
2 dl hvedemel
1 dl kakao
1 tsk bagepulver
Lidt salt
100 g god mørk chokolade 70 %

Sukker, vanillesukker og æg piskes lyst.
Smør smeltes og blandes med olie og sirup og hældes i æggeblandingen.
Hvedemel, kakao, bagepulver og salt tilsættes.
Chokolade smeltes og blandes med resten af dejen.

Hæld dejen i en smurt form.

Bages ved 175 grader varmluft i ca 8 min. Den må hellere få for lidt end for meget, men den skal dog lige være sat i kanten og ovenpå.

Køl helt ned evt i fryseren.

Hindbærmousse

2,5 blade husblas
300 g frosne hindbær
4 spsk flormelis
Korn fra en vaniljestang
1 spsk citronsaft
2 dl piskefløde
125 g græsk yoghurt

Læg husblas i koldt vand.
Kom hindbær, flormelis, korn fra en vaniljestang og citronsaft i en gryde og giv det et lille opkog.
Pres hindbærmassen gennem en si, så man får en puré uden hindbærkerner.
Hæld puréen tilbage i gryden, og varm den ved svag varme i et par minutter.
Vrid den udblødte husblas fri for vand, og opløs den i puréen.
Bland det godt sammen og lad puréen afkøle.
Pisk fløden til skum.
Tilsæt græsk yoghurt og pisk godt. Hæld den afkølede hindbærpuré i skummet, og bland det godt sammen.
Smag til, og tilsæt eventuelt mere flormelis, hvis moussen ønskes sødere.
Fordel herefter hindbærmoussen på den kolde chokoladebund.
Stil kagen i fryseren i ca. en time, indtil moussen har sat sig.

Pisk den hvide chokolademousse op, og fordel ovenpå den hårde hindbærmousse.
Stil i fryseren i en time.

Hindbærgelé

300 g frosne hindbær
3 blade husblas
Lidt sukker
Lidt vand

Læg husblas i koldt vand.
Hindbær, sukker og vand der ligger dækker bunden af en gryde, koges op.
Lad den koge i 5-10 min.
Pres det igennem en si.
Afkøl til ca. 30 grader.
Hæld over den kolde kage og sæt i køleskabet.

Kagen er klar, når geléen har sat sig.

IMG_1820.JPG

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s