Kød på pind

Vi har længe haft store udfordringer med at få Theodor til at spise kød. Helt tilfældigt fandt vi ud af, at ved at putte kødet på en pind, så gled det ned.
Vi startede med neutrale svinestykker stegt på en varm pande. Nu er vi begyndt at udvide med diverse marinader og forskellige typer kød. I denne uge stod den på sojamarineret svinekød og i sidste uge brugte vi samme marinade til kyllingespyd.

IMG_2717 Hvis nogen ligger inde med en god marinade eller har ideer til kød på pind, så skriv endelig!

Reklamer

Gæste-indlæg

I min hverdag oplever jeg en hel del aha-oplevelser, hvor andre kvinder tænker det samme eller hvor jeg pludselig bliver opmærksom på noget nyt omkring diverse forandringer.

Fornylig fandt jeg ud af hvad min toblerone mave betyder. Altså når jeg laver en mavebøjning og min mave lave en trekant fremfor en hård sixpack.
Det drejer sig om delte mavemuskler, som er en tilstand mange kvinder har, efter de har været gravide.

Da jeg blev klar over, at med sådan en mave, krævede det en portion tålmodighed samt korrekt træning, måtte jeg gå til professionelle mennesker, der har kendskab til dette. Derfor har jeg fået Lærke Rau til at skrive et indlæg omkring denne tilstand samt hvad man kan gøre. Det indlæg vil lande på bloggen i løbet af weekenden.

Vi håber på i fremtiden at kunne bringe flere gæste-indlæg om interessante emner såsom hverdags mad, babymad og evt mere træning. Vi har dog ikke fået alle aftaler på plads, men tag godt imod det kommende indlæg, og skriv gerne hvis der er et emne I ønsker. Måske vi kender nogen, der har lige præcis den viden…

Hjemmekogt suppe og frokostret.

Så har jeg prøvet at koge min egen suppe. Jeg var på jagt efter en frokostret, da vi skulle have et vennepar på besøg, og det var jo win-win, da jeg så fandt en spændende opskrift med kogt kalvespidsbryst, som ved fremstilling medførte en suppe.

Her får i lige suppen først.

2015/01/img_8807.jpg

Jeg har modificeret suppeopskriften lidt:

700-800 g kalvespidsbryst

Til kogning af kød og grundsuppe:
1 stor gulerod, 120 g
1 skive knoldselleri, 100 g
1 mellemstort løg, 130 g
1 porretop,
1/2 bundt persille (med stilke)
10 peberkorn
1/2-1 spsk salt

Tilbehør til suppen:
Ristet rugbrød eller groft brød

Fyld til ca 1,5 L suppe:
1 lille spidskål (ca. 200 g)
1-2 persillerødder (150 g)
1/2 bundt purløg
1/2 bundt persille
½ citron (økologisk, da skallen skal anvendes)

Læg kødet i en stor gryde og hæld koldt vand ved til det dækker rigeligt.
Bring gryden i kog og skum omhyggeligt.
Gør grøntsagerne i stand og skær dem i mindre stykker
Læg grønsager, krydderurter, peberkorn og salt i gryden.
Skru helt ned og lad kalvebrystet simre i 1½ -2 timer. Eller til det er så mørt, at man meget let kan stikke en stegegaffel igennem det.

Tag kødet op og lad det køle af. Del stykker og læg det ene stykke tilbage i gryden. Kog yderligere 30-40 minutter.
Resten af spidsbrystkødet kan bruges til pålæg.

Tag det nu meget møre kalvespidsbryststykke op og lad det køle af.
Si suppen og skum fedt af. Smag på suppen og hvis den er for salt efter din smag, så spæd den op med lidt vand.
Jeg valgte derefter at dele suppen, og frøs ca 1 liter ned. Mængden af fyld passer derfor ca til 1,5 liter suppe/2 personer.

Snit kålen i tynde strimler og skær persillerødderne i meget små tern.
Hak purløg og persille fint.
Fjern alt synligt fedt fra kødet og skær det i meget tynde strimler.
Bring suppen i kog og tilsæt kål, kød og persillerødder. Lad suppen koge et par minutter.
Smag til med salt, peber, en knivspids fintrevet citronskal og 2 tsk citronsaft.
Tilsæt krydderurterne – gem lidt til at drysse over til sidst.

2015/01/img_0509.jpg

En dejlig suppe med et godt tvist af citronskallen.

Nytårsdesserten.

Så kommer den endelig!! Desserten vi fik nytårsaften.
Som Mette tidligere har nævnt, så skal desserten indeholde chokolade, men denne gang valgte jeg, at bruge hvid chokolade i modsætning til de andre to år, hvor det har været rigtig mørk chokolade på 70%.

Jeg kiggede i diverse kogebøger og på nettet, men endte med at finde årets dessert i bogen “Politikkens bog om Dessert” af Mette Blomsterberg.

Det blev til en hvid chokolademousse med jordbærsylt i bunden. Til dette tilføjede jeg små mandelkager og friske jordbær med citronmelisse.

2015/01/img_8698.jpg

2015/01/img_8702.jpg

Opskriften kommer her:

2015/01/img_0513.jpg
Mine tilføjelser/rettelser til desserten er at spare lidt på sukkeret, hvis der bruges frosne bær. Den jordbærsylt jeg lavede var rigelig sødt, så tror 120 g kunne klare det. Men prøv jer frem.

Stjerneformede mandelkager
125 g hvedemel
25 g finthakkede usmuttede mandler
75 g blødt smør eller bagemargarine
50 g flormelis
1/2 æg
Korn fra 1/2 vaniliestang
Alle ingredienser æltes sammen til en ensartet dej. Rul dejen tyndt ud og skær den ud i ønsket form. Jeg valgte små stjerner.
Bag kagerne i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 175 grader til de er gyldne. Ca 8-10 min, men hold øje med dem.

Opskriften giver en del kager, så jeg serverede dem ved siden af i en skål og havde også til et par dage efter til eftermiddagskaffen 🙂

Desserten smagte rigtig godt og moussen var rigtig dejlig luftig. Kagerne gav lige det sprøde, der skulle til og de hakkede friske jordbær på toppen gav lidt friskhed og syre.
Det er ikke sidste gang jeg laver denne. Måske engang til sommer, når der kan købes dejlige danske jordbær og jeg tror det er en perfekt afslutning på en grillaften.

Glædelig jul og godt nytår!

Jeg ved godt, at det er ved at være uger siden jul og nytår! Men det er faktisk først nu vi er ved at være ovenpå…

Julen blev holdt herhjemme og det var virkelig hyggeligt! Især Theodor havde en fest, og det var dejligt ikke at skulle pakke en bil med børn og gaver.
Julemanden kiggede forbi, og Theodor var glad for at snakke med ham. Han kunne dog efterfølgende berolige mig med at det bare var morfar.

2015/01/img_2474.jpg

2015/01/img_2463.jpg
Juledagene gik med familiehygge, besøg i IKEA samt en masse leg med de nye gaver.

Nytårsaften skulle igen fejres med Carina og hendes familie. Det er tredje gang, og der er begyndt at være visse traditioner. Vi medbringer hovedretten, hvor kødet er Beef Wellington og de står for desserten, som skal indeholde chokolade.
Aftenen var som sædvanlig hyggelig og de to store (Theodor og Selma) hyggede sig især med knaldperler.

Beef Wellington blev i år serveret med rosmarin sauce, pommes Anna og selleri pure. Mon ikke Carina selv viser sin dessert ved lejlighed? Den smagte nemlig fantastisk!!

2015/01/img_2534.jpg
Den første uge i det nye år er gået med tre-dages-feber og mellemørebetændelse til Albert, og det er først nu han er nogenlunde ovenpå. Vi håber ikke at det er en tendens for resten af 2015.

Godt nytår til jer alle!!