Nytårsdesserten.

Så kommer den endelig!! Desserten vi fik nytårsaften.
Som Mette tidligere har nævnt, så skal desserten indeholde chokolade, men denne gang valgte jeg, at bruge hvid chokolade i modsætning til de andre to år, hvor det har været rigtig mørk chokolade på 70%.

Jeg kiggede i diverse kogebøger og på nettet, men endte med at finde årets dessert i bogen “Politikkens bog om Dessert” af Mette Blomsterberg.

Det blev til en hvid chokolademousse med jordbærsylt i bunden. Til dette tilføjede jeg små mandelkager og friske jordbær med citronmelisse.

2015/01/img_8698.jpg

2015/01/img_8702.jpg

Opskriften kommer her:

2015/01/img_0513.jpg
Mine tilføjelser/rettelser til desserten er at spare lidt på sukkeret, hvis der bruges frosne bær. Den jordbærsylt jeg lavede var rigelig sødt, så tror 120 g kunne klare det. Men prøv jer frem.

Stjerneformede mandelkager
125 g hvedemel
25 g finthakkede usmuttede mandler
75 g blødt smør eller bagemargarine
50 g flormelis
1/2 æg
Korn fra 1/2 vaniliestang
Alle ingredienser æltes sammen til en ensartet dej. Rul dejen tyndt ud og skær den ud i ønsket form. Jeg valgte små stjerner.
Bag kagerne i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 175 grader til de er gyldne. Ca 8-10 min, men hold øje med dem.

Opskriften giver en del kager, så jeg serverede dem ved siden af i en skål og havde også til et par dage efter til eftermiddagskaffen 🙂

Desserten smagte rigtig godt og moussen var rigtig dejlig luftig. Kagerne gav lige det sprøde, der skulle til og de hakkede friske jordbær på toppen gav lidt friskhed og syre.
Det er ikke sidste gang jeg laver denne. Måske engang til sommer, når der kan købes dejlige danske jordbær og jeg tror det er en perfekt afslutning på en grillaften.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s