Rabarber x 2 

Op til Kristi himmelfarts ferien fik jeg leveret rabarber til min hoveddør, af naboen! Og med et besøg af mine forældre om lørdagen, var det oplagt med noget rabarber-lækkert! 

Jeg havde meget svært ved at beslutte mig for hvad der skulle laves, for jeg er egentlig ikke så vild med rabarber. Derfor skrev i min Facebook mødregruppe, at jeg ønskede mig deres bedste rabarber-opskrift. Og det kom der en hel del gode ud af, hvor jeg endte med to – en eftermiddagskage ogaftendessert. 

Rabarberkage 

En kage med mandelmarengs bund, rabarberskum og friske bær. Opskrift er fra denne hjemmeside.  

 

Rabarbertrifli

En trifli, som vi spiste efter aftensmaden, med rabarberkompot, makroner og likørcreme. 

Opskriften til den er lige her.  

 

Der er lidt uenighed herhjemme om hvilken rabarber-lækkeri der var bedst! Jeg er ret vild med triflien!! Og skal helt sikkert lave den igen…snart!! 

Reklamer

En pave stolt mor…

…var netop det jeg var, da jeg på mors dag fik gave og kort af Selma. 

Det betyder bare lige lidt mere, når man ved at det er hende der har valgt en æske chokolade, fordi æsken var lilla og blomsten, fordi den var pæn. 

Og det vildeste var da lige da jeg fik et tegnet kort, hvor hun havde skrevet MOR på. Jeg ved ikke hvad et barn på 3 år og 4 mdr kan mht at skrive, men jeg var stolt. Pavestolt af min skønne tøs. Og jeg måtte da også knibe en lille tåre…

  

Hæklet abe 

Jeg har købt en ny bog med hækle-opskrifter på vilde dyr. Da jeg fik bogen i hænderne, ville jeg straks i gang, og de eneste farvede jeg havde hjemme, kunne række til en abe. 

Så selvom der er mange der mener at man ikke kan give Albert en abe, så har han fået den alligevel.

   

Prøven er… 

 …bestået!!!! 

I morges kl. 9 startede prøven, og jeg var så nervøs at jeg kunne kaste op! Jeg nåede lige at besvare allersidste spørgsmål (nr. 88!), da tiden var gået og jeg havde svedt i 2 timer og 35 minutter. 

Prøven var MEGET svær, og jeg var i tvivl om jeg havde bestået, så da tiden løb ud, vendte jeg mig om og lod min chef tjekke resultatet. Med dirrende hænder, hoved mellem benene og lidt hyperventilering,  kunne jeg endelig slappe af, da han klappede mig på ryggen og sagde til lykke!!! 

Pyha en omgang!! Men nu glæder jeg mig til at komme i gang på mandag, hvor jeg endelig kan koncentrere mig om mit nye job og ikke certificeringsprøven, som først skal bestås igen om 3 år.

Læsning til certificeringsprøve 

Jeg er i fuld gang med at læse til min certificeringsprøve, som jeg forhåbentlig gerne skulle bestå om lidt! Det kræver en masse timers læsning om dagen/aftenen, sparring med nye kollegaer fra kl. 9-13 og en god nattesøvn! Men med en Albert der har mellemørebetændelse, kan det være svært at nå det hele… Derfor er det fantastisk at have en fleksibel mand og en god svigermor, så jeg stadig kan forberede min prøve.

Den svære prøve skal bestås i morgen, og trods 2 ugers intensiv læsning, er jeg ret nervøs! Og mon ikke min mand trænger til at jeg er lidt mere til stede herhjemme… Så jeg tænker at på søndag skal det være fars dag herhjemme! Han skal sove længe og jeg vil købe chokolade til ham. Det har han fortjent – endnu mere efter de sidste par uger! Så forhåbentlig består jeg prøven i morgen, og vil se frem til mors dag den 5. juni 🙂  

 

Klar parat, jobstart! 

Om 48 timer kalder det travle hverdagsliv efter knap et år på barsel! Og jeg glæder mig… 

Det er hyggeligt at gå hjemme med Albert, men omvendt så savner jeg udfordringer og socialisering med voksne mennesker. Så nu er jeg klar til at komme tilbage. 

Som tidligere nævnt, så har jeg fået nyt job, hvor jeg skal være investeringsrådgiver. Det betyder at der er en lidt anden dresscode end jeg er vant samt en forventning om at jeg skal bestå en certificeringsprøve, før jeg må tale med kunderne. 

Prøven læser jeg til ved alle lejligheder der byder sig og gerne til langt ud på natten! Jeg håber på at bestå den i første forsøg, selvom jeg godt ved at den er meget svær. 

For at få lidt adspredelse i al det faglige viden, så trænger min garderobe til en udskiftning, hvis jeg skal passe ind i teamet af mænd i jakkesæt og slips, og hvor cowboybukser bruges uden for arbejdstid! 

Derfor bestilte jeg en tid hos en personlig shopper i Magasin, for at få nyt tøj og inspiration til fremtidige indkøb. Jeg var afsted i torsdags, og det var en super oplevelse!! Næsten(!) al tøjet faldt i min smag og sad helt som jeg kan lide det. Jeg havde lavet en øvre grænse for hvor meget jeg ville spendere på sådan en dag, men det var lidt svært at huske når man står i det… 

I Magasin holdt jeg mit budget nogenlunde, men en tur i Waves hvor vi fx fandt Tiger of Sweden til 25%, så endte jeg desværre med at springe mit budget gevaldigt!! 

Her er mine køb – selvfølgelig ikke med mig på billederne 🙂  

 Lækker skjorte fra Custommade 

 Blazer fra Modström 

 Kjoler fra Tiger of Sweden 

Nederdel fra Tiger of Sweden  Bukser fra Malene Birger    

Blonde-body fra ErbsStiletter fra Tamaris