Prøven er… 

 …bestået!!!! 

I morges kl. 9 startede prøven, og jeg var så nervøs at jeg kunne kaste op! Jeg nåede lige at besvare allersidste spørgsmål (nr. 88!), da tiden var gået og jeg havde svedt i 2 timer og 35 minutter. 

Prøven var MEGET svær, og jeg var i tvivl om jeg havde bestået, så da tiden løb ud, vendte jeg mig om og lod min chef tjekke resultatet. Med dirrende hænder, hoved mellem benene og lidt hyperventilering,  kunne jeg endelig slappe af, da han klappede mig på ryggen og sagde til lykke!!! 

Pyha en omgang!! Men nu glæder jeg mig til at komme i gang på mandag, hvor jeg endelig kan koncentrere mig om mit nye job og ikke certificeringsprøven, som først skal bestås igen om 3 år.

Læsning til certificeringsprøve 

Jeg er i fuld gang med at læse til min certificeringsprøve, som jeg forhåbentlig gerne skulle bestå om lidt! Det kræver en masse timers læsning om dagen/aftenen, sparring med nye kollegaer fra kl. 9-13 og en god nattesøvn! Men med en Albert der har mellemørebetændelse, kan det være svært at nå det hele… Derfor er det fantastisk at have en fleksibel mand og en god svigermor, så jeg stadig kan forberede min prøve.

Den svære prøve skal bestås i morgen, og trods 2 ugers intensiv læsning, er jeg ret nervøs! Og mon ikke min mand trænger til at jeg er lidt mere til stede herhjemme… Så jeg tænker at på søndag skal det være fars dag herhjemme! Han skal sove længe og jeg vil købe chokolade til ham. Det har han fortjent – endnu mere efter de sidste par uger! Så forhåbentlig består jeg prøven i morgen, og vil se frem til mors dag den 5. juni 🙂  

 

Når hverdagen starter…om lidt! 

Albert er nu 9,5 måneder og det er snart tid til at starte vores hverdag op igen. Dvs. at Albert skal i vuggestue og jeg skal starte på arbejde. 

I morgen skal vi begynde indkøringen i vuggestuen, og jeg er sikker på at Albert bliver glad for det! Han elsker nye omgivelser og andre børn. Jeg synes dog, at det er lidt skræmmende at min lille dreng allerede skal passes af andre, da han for mig stadi er min lille baby! Han skal gå i samme vuggestue som vi havde til Theodor, og heldigvis er der stadig en del af pædagogerne fra den gang.  

 

Jeg skal starte arbejde den 4. maj og glæder mig ekstra meget til at komme i gang! Jeg har nemlig fået nyt job, og skal sidde som Investeringsrådgiver i Private Banking – stadig Nordea, stadig Ringsted! 

Om en måned starter hverdagen sådan helt rigtigt, og jeg glæder mig faktisk!!!