Jeg har vundet…!!

Hvor heldig har man lige lov at være! Jeg har for første gang vundet noget her i blogland. Se bare her
Det var Badelma-badutski, som havde en julekalenderbog på højkant, og hvis der er noget jeg kan lide, så er det da en julekalender og da ikke mindst glæden ved at give en bort.

Jeg har dog tit valgt at give adventsgaver istedet, da jeg så kan give lidt større ting og ikke skal købe helt så mange.
Men i Julekalenderbogen er der faktisk en masse gode ideer på billige løsninger, som faktisk er rigtige gode!
Så hvem ved, måske jeg bliver inspireret til noget nyt i år. 🙂

IMG_0336.JPG

IMG_0337.JPG

IMG_0338.JPGHvis du er blevet fristet til at se mere i bogen, så kan den bl.a købes hos Saxo.

Vi elsker bøger.

I vores lille familie er vi alle rigtig glade for bøger og de er overalt.
Inden vi flyttede i hus stod de i en bogreol, men i flere lag og på tværs, så det slet ikke var til at overskue.
Nu er bogreolen fyldt i kun ét lag og der er blevet plads til lidt pynt, som en fin vase og en lille kommode.
Resten af bøgerne?!? Ja, der er heldigvis en masse indbyggede skabe i huset og der er kommet en god stak ind i et af dem.
Hvorfor fortæller jeg nu dette? Jo, det er såmænd bare for at fortælle, at vores bogdepoter er så godt som fyldt op, men alligevel har vi endnu engang formået at slæbe dette hjem fra biblioteket:

20140718-220117-79277428.jpg
Der var “ombygningssalg” og en masse børnebøger var sorteret fra denne gang.
Så hjem slæbte vi altså 39 bøger, 24 cd’er og 2 stofnet til st bære det hele i. Alt dette til den nette sum af 100 kr!!
Man skal da ikke sige nej til et godt tilbud….

Vi elsker bøger

I vores lille hjem elsker vi bøger og det ses også tydeligt på vores bogreol, som sagtens kunne blive udvidet med en sektion eller to.

Når vi nu er så glade for bøger, så er vi også glade for bogudsalg!
Og da vi så i mandags, at vores lokale Kvickly havde -40% på alle deres bøger til og med tirsdag , var det jo bare om at komme afsted.
Det blev dog mest til børnebøger.
Blandt andet disse 3 søde bøger til KUN 12 kr/stk

20140206-154711.jpg

Og så kom der også lige en kogebog i kurven. En bog vi havde kigget på før, men da den nu kun kostede 78 kr så måtte den da også lige med hjem.

20140206-160120.jpg

Vintertid

Når det bliver koldt og mørkt udenfor, så er det hyggeligt med et par sofa projekter.
Og egentlig burde jeg bruge alle mine kræfter på at putte vores indbo i flyttekasser, da vi skal flytte om små tre uger, men så langt er jeg slet ikke nået endnu.
I stedet har jeg fundet et par andre projekter, som jeg kan hygge mig med imens den dårlige samvittighed muligvis bygger sig op.

20131215-204316.jpg Bogen til venstre har jeg faktisk allerede læst. Det er den nyeste fra Louise Roholte, som hedder Modeldrømme. Jeg elsker at komme tilbage til teenageårene, selvom alle følelserne er genkendelige og ikke altid huskes som en fantastisk tid! Jeg synes personligt at det var hårdt at være teenager med alle de følelser der sprang rundt i kroppen og det svære ved at finde sig selv og blive selvstændig.
Alligevel elsker jer Louises fantastisk bøger, som jeg med glæde vil anbefale til andre – både på min alder og til de unge piger. Hun skriver virkelig humoristisk, så jeg bestemt bliver underholdt! Glæder mig til hendes næste bog; Taberliv tur-retur.
Se evt. hendes hjemmeside her

Ellers skal jeg prøver noget nyt med en bog fra Stephen King (Under kuplen). Fik lyst til at læse den frem for at se serien på TV2Zulu. Og garnet skal bruges til at lave et stort rundt tæppe til min veninde fra mødregruppen.