At afstemme forventninger…

Vi havde længe besluttet, at i denne ferie skulle vi en tur til zoologisk have i København, som også ville være Theodors første oplevelse med alle dyrerne! Inden dagen havde vi talt med ham om alle de dyr, man kunne finde derinde; løver, giraffer, næsehorn og ikke mindst krokodiller!!
Dagen ankom, og inden afgang spørger jeg Theodor hvilket dyr han glæder sig mest til at se. Svaret kom promte: “Koen!” Og heldigvis fandt vi disse køer i Søndermarken, så alle kunne gå glade hjem.

20140722-082831-30511555.jpg

Når 3 bliver til 4…

I tirsdag, den 24. juni, valgte lillebror at dukke op. Jeg var næsten nået til termin (25. juni), så det var rigtig fint at han valgte at komme dér.
Fødslen gik pludselig hurtigt, men vi nåede frem og det blev til en helt fantastisk drømmefødsel uden komplikationer!!
Vi tog hjem samme dag, og er nu i gang med at få hverdagen til at hænge sammen.
Theodor har taget rigtig godt imod Albert, og vil helst holde og kysse ham hele tiden.

20140629-025011-10211558.jpg

20140629-025226-10346334.jpg

En begivenhedsrig søndag!

Min kære mand havde fødselsdag i går, og det var en dejlig dag fuld af gæster og masser af kage!! Han får altid lov til at vælge, hvilken slags kage jeg skal lave til dagen, men denne gang havde han svært ved at beslutte sig.

20140317-204024.jpg Derfor blev til det til croissanter (ej hjemmelavet), Mette Blomsterbergs pecantærte, chokoladekage og scones.

Efter en forrygende dag med Theodor i højt humør, endte han desværre med et slag på øret. Han fik en større blodansamling og vi endte på skadestuen… Har aldrig prøvet at sidde på en skadestue ved midnat, og slet ikke med en nogenlunde rolig søn trods tidspunktet! Heldigvis var der intet sket med øre, og vi trillede hjem i seng kl 1.

Min søde veninde Louise, var i dag på besøg med sin søde datter Laura. Med sig havde hun blomster, gave til Theodor og de her kiks.

20140317-205546.jpg Theodor elsker dem! Og jeg har ladet mig fortælle, at de kan købes Rema1000, og jeg skal helt sikkert ud og anskaffe mig et lille lager.

Slut med rugbrød!!

Jeg er så træt af, at få en hel fuld madkasse med hjem, fordi Theodor ikke gider at spise sine rugbrødsmadder! Derfor har jeg i dag startet et nyt forsøg – madkassen skal indholde små lækre sager, som han kan hygge sig med og forhåbentlig få lidt i maven.

20140313-104638.jpg I dag så madkassen sådan ud, og jeg tænker at pizzasneglen kan udskiftes med frikadelle eller grov-pølsehorn i løbet af ugen.
Han fik også en bolle med, som blev lavet ud fra denne opskrift. Den er koldhævet i nat, og det var mit første forsøg, der egentlig gik udemærket.
I går rørte jeg dejen sammen og satte på køl, og i morges kom den ud af køleskabet og lagt i klumper på en bageplade.

20140313-105228.jpg

20140313-105659.jpg Jeg vil prøve at lave en ny portion med gulerødder – så tror jeg de bliver lidt mere luftige og lækre.
Nu er jeg bare spændt på hvor meget der ligger i madkassen senere!

Godt naboskab

Det er dejligt at man efter en dag med en mindre øjenoperation, hvor man virkelig har brug for lidt ekstra omsorg, modtager sit kagefad tilbage inkl. ny kage og en invitation fra naboen

20140304-205228.jpg Det er min søde veninde Maria, som bor på gården i “baghaven”, og vi har børn på samme alder. Så i lørdags lavede vi en lille hygge formiddag, hvor Lærke og Theodor havde det rigtig sjovt!

20140304-205702.jpg Vi har faktisk et billede fra samme stol, hvor de begge er 9-10 mdr.

Hvis man ønsker at se lidt til de omgivelser vi bor i, så er Maria (også kaldet Fru Bacon), med i serien “De unge landmænd”, som sendes på DR1 hver onsdag kl 21:00.

En personlig tegning

Jeg synes altid det er svært at finde på gaver til Theodor, når det er jul og han har fødselsdag. Vi vil jo gerne give ham en spændende gave, men det drukner for det meste i alle de andre fede gaver, som han modtager.
På trods af at det kun er hans anden fødselsdag, så var jeg igen i tvivl om hvad vi som forældre skulle give ham.

Efter en masse overvejelser og købet af hånddukker, fik jeg ideen til at hans nye værelse havde behov for lidt udsmykning. Så jeg kontaktede min enormt dygtige veninde Nina , og spurgte om hun ikke ville prøve at tegne noget til Theodor. Og resultatet blev således:

20140221-201152.jpg Jeg er vildt glad for det endelige resultat, og synes det er hyggeligt at Theodor er omgivet af sine yndlings dyr! Nu skal vi bare finde den helt rigtige plads på værelset til det…

Når man fylder 2 år…

…skal det fejres!! Og det har vi brugt hele weekenden på!
Lørdag fyldte Theodor 2 år, hvilket betød et hus fuld af gæster, der kom med gaver og en masse kage-bagning fra min side. Jeg havde meget svært ved at vælge en kage, da Theodor egentlig ikke er den store kagespiser. Så jeg prøvede at gå efter udseendet!
Valget faldt på en brunsviger-kagemand. Og smagsmæssig var den egentlig ganske udemærket.

20140216-195915.jpg Jeg har en tærte-opskriftsbog, som jeg godt kunne tænke mig at prøve lidt flere opskrifter fra. Så ved denne anledning sprang jeg ud i en sommerbær-tærte med brombær og hindbær. Af min tærte nr. 2 tærte nogensinde, er jeg ganske tilfreds med både udseende og smag.

20140216-200638.jpg Planen var, at min medblogger, hendes mand og søde datter skulle komme til kagerester, men da gæsterne lørdag var kage-sultne, måtte jeg bage noget nyt. Så jeg røg på nogle kanelsnegle, der i dagens anledning var med blå glasur.

20140216-201043.jpg Og som tak for lån af en kæmpe plade (bord) til festen lørdag, måtte jeg lige en tur forbi Fru Bacon (min søde nabo), med en portion snegle.

Det var en hyggelig eftermiddag, hvor både børn og voksne hyggede sig.

20140216-201327.jpg
Theodor har haft en fantastisk weekend, og glæder sig til den sidste fejring i vuggestuen, i morgen. Og stod det til ham, så skulle han have fødselsdag hver weekend!!

Juleaftensdag

Så blev det endelig jul og vi har valgt at dele den op i to bidder.

Kl. 14:00 efter Theodors lur, går vi en tur rundt om juletræet, hvor der synges et par sange, julemanden kigger forbi og der åbnes pakker til og fra Theodor. Så kan Theodor bruge eftermiddagen på at lege med alt sit nye legetøj, som han forhåbentlig bliver meget glad for! Jeg ved at der er en bondegård, brandstation, værktøjskasse og en ambulance blandt gaverne.

Aftensmaden bliver serveret kl 17:30, og Theodor bliver lagt i seng til normal tid; kl. 19:00. Derefter er det tid til pakkeleg, ris a la mande og gave udpakning.

Jeg håber at I alle får en helt fantastisk dag og aften med dejlig mad og godt selskab!
Her er et lille billede fra midten af Theodors gave-orgie.

20131224-145306.jpg