Arme riddere

Der er næsten ikke noget bedre end at komme hjem fra den forlænget weekend i Sverige, og tage op til et vennepar, hvor de serverer god aftensmad! Især desserten var en skøn oplevelse.
For første gang skulle jeg smage arme riddere, og værtinden serverede dem med banan, hindbær og blåbær. De smagte helt fantastisk!! Dem kunne jeg godt blive afhængige af…

20130526-215234.jpg

Theodors mad

Som tidligere nævnt, så har Theodor været så heldig, at få bær fra diverse haver, så han kan nyde sin havregrød resten af året! Her har jeg dog suppleret med solbær og jordbær fra Føtex, da jeg ikke havde fået taget nogle af fryseren.

En veninde, der også følger med her på bloggen, havde læst om alle de elskede bær, fra de sydsjællandske haver. Og hun havde derfor en overraskelse til mig, da vi skulle i svømmehallen i sidste uge. En ordentlig bunke æbler!! De gule skal bruges til æblemos og gammeldags æblekage. De røde skal bare spises… Dejlig og betænksom er hun!!

Og når vi nu er ved mad, så vil jeg lige vise et af de køb jeg lavede på babymessen – indlæg om mine fund den dag, kommer senere. Jeg skal bruge en madkasse til Theodor, når han starter i vuggestue. Og jeg har længe haft et godt øje til Sistema. Det er en meget praktisk madkasse med flere rum og den er nem at åbne! Og så har vi en drikkedunk i samme mærke, som vi er rigtig glade for… Fik den til halv pris + gratis navn på.