Hjemmekogt suppe og frokostret.

Så har jeg prøvet at koge min egen suppe. Jeg var på jagt efter en frokostret, da vi skulle have et vennepar på besøg, og det var jo win-win, da jeg så fandt en spændende opskrift med kogt kalvespidsbryst, som ved fremstilling medførte en suppe.

Her får i lige suppen først.

2015/01/img_8807.jpg

Jeg har modificeret suppeopskriften lidt:

700-800 g kalvespidsbryst

Til kogning af kød og grundsuppe:
1 stor gulerod, 120 g
1 skive knoldselleri, 100 g
1 mellemstort løg, 130 g
1 porretop,
1/2 bundt persille (med stilke)
10 peberkorn
1/2-1 spsk salt

Tilbehør til suppen:
Ristet rugbrød eller groft brød

Fyld til ca 1,5 L suppe:
1 lille spidskål (ca. 200 g)
1-2 persillerødder (150 g)
1/2 bundt purløg
1/2 bundt persille
½ citron (økologisk, da skallen skal anvendes)

Læg kødet i en stor gryde og hæld koldt vand ved til det dækker rigeligt.
Bring gryden i kog og skum omhyggeligt.
Gør grøntsagerne i stand og skær dem i mindre stykker
Læg grønsager, krydderurter, peberkorn og salt i gryden.
Skru helt ned og lad kalvebrystet simre i 1½ -2 timer. Eller til det er så mørt, at man meget let kan stikke en stegegaffel igennem det.

Tag kødet op og lad det køle af. Del stykker og læg det ene stykke tilbage i gryden. Kog yderligere 30-40 minutter.
Resten af spidsbrystkødet kan bruges til pålæg.

Tag det nu meget møre kalvespidsbryststykke op og lad det køle af.
Si suppen og skum fedt af. Smag på suppen og hvis den er for salt efter din smag, så spæd den op med lidt vand.
Jeg valgte derefter at dele suppen, og frøs ca 1 liter ned. Mængden af fyld passer derfor ca til 1,5 liter suppe/2 personer.

Snit kålen i tynde strimler og skær persillerødderne i meget små tern.
Hak purløg og persille fint.
Fjern alt synligt fedt fra kødet og skær det i meget tynde strimler.
Bring suppen i kog og tilsæt kål, kød og persillerødder. Lad suppen koge et par minutter.
Smag til med salt, peber, en knivspids fintrevet citronskal og 2 tsk citronsaft.
Tilsæt krydderurterne – gem lidt til at drysse over til sidst.

2015/01/img_0509.jpg

En dejlig suppe med et godt tvist af citronskallen.

Reklamer

Misundelse er en grim ting…

Men det er lige præcis hvad jeg er i øjeblikket!!
Min søde veninde Nina, har fået en juicer i gave, og jeg var så heldig at blive inviteret til smagsprøver i dag!

20140720-210359-75839164.jpg Det er denne maskine fra Philips, som skulle lave velsmagende juice til os!
Nina havde valgt hvilke slags juice vi skulle smage, så jeg pakkede Albert og drog forventningsfuld ind til hende.

Hun lavede to varianter, der havde hver sin karakter.
Den første jeg smagte var med vandmelon, æble og citron.

20140720-211653-76613931.jpg Det blev en frisk juice, der sjovt nok smagte lidt af agurk. Konsistensen er tæt på vand, pga. vandmelonen, men helt sikkert lækkert!!

Den anden juice blev til en ren gulerodsjuice

20140720-212600-77160443.jpg Nina var meget begejstret for denne, hvorimod jeg fandt det en smule mærkeligt at få ren gulerodssmag i flydende form. Nina tilsatte derfor en smule limesaft, og det gjorde helt sikkert en kæmpe forskel!

I forbindelse med min kommende (runde) fødselsdag, har jeg ønsket mig en saftpresser som tilbehør til min Kenwood køkkenmaskine. Jeg håber meget på at få den, så jeg også kan eksperimentere med forskellige juicer. Især når fælleshaven om lidt (forhåbentlig) bugner af æbler.

Lidt mere til den søde tand.

Mens de hos Mette er gået fra en familie på 3 til en på 4, så er jeg stadig med voksende mave og endnu 10 uger til termin!
Og hvad kan man så lave?? Jo, man kan jo altid bage lidt sødt til den søde tand!
Og denne gang gav jeg mig i kast med en citroncrumble med frugt.
Det var citroncremen der lokkede, men den var ikke helt så hurtig at lave som forventet og smagen var slet ikke så citronagtig, som jeg havde håbet. Men når det er sagt, så var det ikke fordi den ikke var god.

20140629-215439-78879850.jpg

20140629-215441-78881374.jpg Opskriften var med mango, men jeg valgt også, at lave en med friske jordbær.
Og kager med crumble er jo altid godt!!

20140629-215725-79045686.jpgOg her er så det færdige resultat:

20140629-215813-79093597.jpgOg kan nu efterfølgende fortælle, at jeg vil klart anbefale at bruge jordbær fremfor mango, da mangoen har alt for lidt smag og så bliver den med jordbær, så fin og lyserød indeni pga. mixet af cremen og de røde bær.
Velbekommen!

Cupcakes; sur og sød

Denne uge har budt på to slags cupcakes; chokolade med kaffecreme og jordbær, samt vanilie med lemoncurd og italiensk marengs.

20130707-125858.jpg Disse er lavet til kærestens nye arbejde og som feriekage på mit eget arbejde. Det er en opskrift jeg tidligere har delt med jer. Denne gang måtte jeg pynte med de lækre jordbær man kan få i øjeblikket.

20130707-130303.jpg Denne kage er pt. et varmt emne som bryllups-cupcake. Den er lavet fra Cutecarbs opskrift og efter en smagsprøve, så er det små justeringer der skal til, fx mængden af lemoncurd og lidt mere marcipan i dejen.

Weekendens cupkage samt en overraskelseskage

Denne weekend har jeg bagt to slags cupcakes

20130407-224348.jpg Den lyse er en vaniliekage med marcipan og friske hindbær samt hindbærfrosting. Den mørke er en vaniliekage med citron og chokoladestykker samt brombærfrosting.
Vi begynder at nærme os noget lækkert…især med hindbær-udgaven!
Jeg vil dog i næste runde gøre frostingen mere cremet, både smags- og udseendesmæssigt, ved kun at bruge saften fra hindbærerne, i stedet for hele bær.

Da jeg afleverede et par lånte strømper tilbage til min veninde Carina, var jeg så heldig at få et par af disse kager med hjem

20130407-224951.jpg De smagte fantastisk!!!
Det var en lækker mørdej som bund, hvor der lå lidt marcipan, en skøn creme og til sidst friske bær. De var et hit til eftermiddagskaffen!