1 års bryllupsdag

Så blev det vores tur til at holde 1 års bryllupsdag! Helt præcist d 5/10.
Tænk engang at det allerede er 1 år siden, at Søren og jeg gav hinanden vores ja i en lille kirke på Fyn!?! Ja, tiden flyver afsted, men der er også sket meget på det år. Vi flyttede fra lejlighed til hus, Selma skulle flytte institution, da kommunen lukkede den gamle, så blev jeg jo gravid og vi har fået dejlige lille Freja. Alt dette har fyldt meget i min/vores hverdag og der har været mange følelser igang, som også blev hjulpet godt på vej af hormonerne.

Men det var jo bryllupsdagen vi kom fra. Dagen startede med, at vi næsten var udhvilede. Freja var nemlig så sød, at hun lige den nat sov fra kl 23-3 og igen kl 4-8.20. Det var helt vidunderligt, men desværre er det ikke sådan det er hver dag. Langt fra, men hun er jo også kun 3 uger!

Søren overraskede mig så med en gave. Han gav mig et læderarmbånd fra serien Story af Kranz & Ziegler. Det er rigtig fint og jeg kan godt lide den kombinationen han har valgt: det rå og sorte læder, som møder det feminine og smukke charm.

IMG_0290.JPGOg som I kan se, så har jeg allerede luret hvad jeg ellers kan sætte på armbåndet, og jeg må indrømme, at der er mange fine charms at vælge imellem. Er faktisk ret vild med den sorte ovale månesten i sølvfatningen.

Jeg ventede lidt med min overraskelse til om eftermiddagen, sådan cirka omkring kaffetid. For jeg havde valgt at købe en bryllupskage til Søren. Grunden til dette var, at vi for 1 år siden ikke frøs resten af bryllupskagen ned. Klokken 4 om morgenen kunne vi ikke lige se, hvor vi skulle gøre af kagen, så vi gav den til en af vores gæster, så han kunne spise den som morgenmad 🙂

Jeg havde bestilt en kage, som kom så tæt på den oprindelige. Dvs lyse bunde med en jordbærmousse og en citronmousse, og så overtrukket med marcipan og pyntet med en enkel rød rose og der var skrevet “1 år” på kagen. Og den smagte rigtig godt!

IMG_7957.JPG

IMG_7956.JPG

Mor-gave

Det er vist meget normalt, at manden køber en mor-gave, når hun har født hans barn. Dette er egentlig ikke noget vi går op i herhjemme, men derfor må jeg gerne købe noget til mig selv! Og blive overrasket af manden efterfølgende…

Om formiddagen, på dagen hvor jeg fødte, var jeg en tur i det lokale shoppingcenter med min mor. Jeg har længe gerne ville eje en softshell jakke, som er rigtig praktisk når man bor på landet; Våde, snavsede støvler fra et barn der vil hænge på arm er skidt, når man kun har jakker der skal renses.

På vores vej faldt jeg over en Ilse Jacobsen jakke. Jeg viste min mor den, og vi blev enige om at det var et godt fødselsdagsønske. På vej ud fortæller ekspedienten, at de onsdag har kundeaften, hvor alle varer i butikken er sat ned med 50 % Og da jeg jo bestemt ikke var i fødsel på det pågældende tidspunkt, var jeg sikker på, at jeg skulle derind onsdag aften.
Fødslen tirsdag gjorde dog at det ikke lige var muligt at deltage i en kundeaften, men min mor var så sød at købe den for mig til 50 % Og dermed har jeg købt mig selv en flot-klaret-med-fødslen-gave!! Og jeg synes selv den er ret fortjent…

20140701-185550-68150965.jpg Min mand havde også tænkt på en lille ting, især når jeg skal bruge timer i lænestolen med Albert og amning. Derfor fik jeg sæson 6 af Mad Men – uh, det bliver godt med noget mere af den serie!!

20140705-033433-12873290.jpg

Hæklet clutch og pandebånd

Jeg er endelig færdig med det største og sværeste hækle projekt til dato, en clutch.
Min veninde Nina var så sød at designe de flotte invitationer til vores bryllup, så jeg lovede hende at lave en clutch til hende. Hun valgte selv udseende og farver på den hæklede del, mens stoffet indvendig skulle være en overraskelse!

20130824-200429.jpg

20130824-200448.jpg
Det var et kæmpe arbejde, og jeg kommer derfor ikke til at lave en anden udgave i nærmeste fremtid! Inspirationen kommer fra de her mobilcovers, som jeg har lavet en del af!

Samtidig kan jeg også afsløre mit hemmelige projekt, da det var en ekstra gave til Nina.

20130824-200909.jpg Nina fik det rust-røde og jeg beholder selv det blå. Opskriften har jeg hentet fra den altid gode hækler, Lutter idyl

Nu vil jeg fortsætte mit tæppe projekt, som helt realistisk kommer til at tage mellem 3-4 måneder.