Fine barselsgaver

Vi har fået nogle fine barselsgaver af bedsteforældrene og jeg vil da lige vise lidt af det.

Min svigermor er en af dem der kan finde ud af både at strikke og hækle, og det har jeg nydt godt af flere gange.
Og hun har igen været i gang med strikkepinde og hæklenål, og lavet dette fine sæt og tæppe til lillepigen.
IMG_0074.JPGJeg ved ikke hvor hun har opskriften fra, men det er et rigtig lækkert sæt, som allerede er blevet brugt et par gange. Og tæppet er perfekt i strørrelsen til lige at putte med i autostolen på en kølig dag.

Min mor derimod hverken strikker eller hækler, men er rigtig god til at finde nogle fine ting. Og derfor fik vi af mine forældre, bl.a. dette fine sæt tøj fra bluezoo. Jeg har ikke set mærket før, men det forhandles bl.a. hos Magasin. Jeg er hel vild med det fine snit af jakken og den søde kat, som både pryder blusen og bukserne.
IMG_0077-0.JPG

IMG_0078-0.JPGSættet har vi fået i str 68, men det virker lidt lille i størrelsen, så der går nok lige 1-2 mdr inden lillepigen kan passe det, men det er nu også rigtig dejligt med tøj i lidt forskellige størrelser, så vi har noget at se frem til og så kan det forhåbentlig også bruges i længere tid

Juleaftensdag

Så blev det endelig jul og vi har valgt at dele den op i to bidder.

Kl. 14:00 efter Theodors lur, går vi en tur rundt om juletræet, hvor der synges et par sange, julemanden kigger forbi og der åbnes pakker til og fra Theodor. Så kan Theodor bruge eftermiddagen på at lege med alt sit nye legetøj, som han forhåbentlig bliver meget glad for! Jeg ved at der er en bondegård, brandstation, værktøjskasse og en ambulance blandt gaverne.

Aftensmaden bliver serveret kl 17:30, og Theodor bliver lagt i seng til normal tid; kl. 19:00. Derefter er det tid til pakkeleg, ris a la mande og gave udpakning.

Jeg håber at I alle får en helt fantastisk dag og aften med dejlig mad og godt selskab!
Her er et lille billede fra midten af Theodors gave-orgie.

20131224-145306.jpg

Så er de første gaver klaret…

Altså, det er nu ikke sådan rigtige gaver. Det er små fine gaver, som jeg har lavet af mini HAMA-perler.

nikon 2013-11-26 046

nikon 2013-11-26 043

Jeg blev inspireret af Mie, som har bloggen Pralerier. Mie har dog brugt perler, som er et nummer større, og det kan vist også anbefales, hvis der skal laves mange gaver, for det er noget af et arbejde, og man bliver let helt skæv i hovedet af at koncentrere sig om de bittesmå perler.

Og da jeg nu var i gang, så kom jeg også lige til at lave ham her:

nikon 2013-11-26 023

Kan du se hvem det er?
Hint: Den er lavet til min mand, som er helt vild med The Beatles.

Pøj pøj med perlerne, hvis der er nogle, der er blevet inspireret.

Kom jul, kom gaver!!

Jeg elsker julen!!! Og håber også at Theodor vil elske den. Sidste år gjorde vi ikke så meget ud af den pga. hans alder, men i år kan vi stille og roligt lave traditioner.

Derfor har vi købt en julesok, som skal bruges til gaver. Julemanden har fået hjælp af mig og Theodors mormor, så der er en gave til hver dag.

20131102-115406.jpg Jeg har købt sokken på en facebook side der hedder Mocaja – Momses ting og sager til de små spilopmagere.

7-9-13

Så kom dagen endelig, hvor brylluppet skulle stå! En helt fantastisk dag med de mest fantastiske mennesker fra start til slut!! Vejret var perfekt, omgivelserne var skønne og maden var formidabel!!!

Min brudebuket er valgt sammen med min mand(!), og jeg er så glad for det enkelte resultat.

20130908-224003.jpg Jeg glemte helt at man burde kaste den efter brudevalsen, så den står derfor nu rigtig pænt på mit spisebord.

Kl. 23 fredag aften var jeg endelig færdig med mine cupcakes. Lige i det øjeblik fortrød jeg, men i går, under receptionen, var jeg glad for at jeg fuldførte. Det gav et personligt strejf på dagen.

20130908-224236.jpg
Vi fik rigtig mange gaver!! Og de var så gode… Den mest populære gave der blev købt var denne fine termokande. Men da vi ikke har behov for fire stk., vil vi bytte de tre og investere i en køkkenmaskine i stedet for.

20130908-224750.jpg Når jeg har fået billederne fra fotografen, skal jeg nok fremvise de fineste.

Fødselsdag, bryllup og lidt mere fødselsdag

I weekenden havde jeg fødselsdag, og dagen skulle fejres med min venindes bryllup! Eller det vil sige, at fødselsdagen blev fejret om formiddagen og resten af dagen stod den på bryllup og dejlig mad!

Mine forældre kom om formiddagen, hvor vi spiste frokost sammen. Og jeg fik en masse dejlige gaver…

20130809-104459.jpg Stine sendte mig den meste overraskende gave – et gavekort til yarnfreak!! Jeg har udset at skulle lave et tæppe, men er lidt i tvivl om hvilket.

Kl 14 kørte vi mod København til et fantastisk bryllup!! Dejligt brudepar, skøn mad, lækker kage og dans.

20130809-104936.jpg

20130809-110915.jpg Dagen efter skulle vi fejre min bonus-svigermor trods træthed hos os begge. Det er heldigvis nemt at få energi, når hun serverer denne slags kager

20130809-111552.jpg