Nytårsdesserten.

Så kommer den endelig!! Desserten vi fik nytårsaften.
Som Mette tidligere har nævnt, så skal desserten indeholde chokolade, men denne gang valgte jeg, at bruge hvid chokolade i modsætning til de andre to år, hvor det har været rigtig mørk chokolade på 70%.

Jeg kiggede i diverse kogebøger og på nettet, men endte med at finde årets dessert i bogen “Politikkens bog om Dessert” af Mette Blomsterberg.

Det blev til en hvid chokolademousse med jordbærsylt i bunden. Til dette tilføjede jeg små mandelkager og friske jordbær med citronmelisse.

2015/01/img_8698.jpg

2015/01/img_8702.jpg

Opskriften kommer her:

2015/01/img_0513.jpg
Mine tilføjelser/rettelser til desserten er at spare lidt på sukkeret, hvis der bruges frosne bær. Den jordbærsylt jeg lavede var rigelig sødt, så tror 120 g kunne klare det. Men prøv jer frem.

Stjerneformede mandelkager
125 g hvedemel
25 g finthakkede usmuttede mandler
75 g blødt smør eller bagemargarine
50 g flormelis
1/2 æg
Korn fra 1/2 vaniliestang
Alle ingredienser æltes sammen til en ensartet dej. Rul dejen tyndt ud og skær den ud i ønsket form. Jeg valgte små stjerner.
Bag kagerne i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 175 grader til de er gyldne. Ca 8-10 min, men hold øje med dem.

Opskriften giver en del kager, så jeg serverede dem ved siden af i en skål og havde også til et par dage efter til eftermiddagskaffen 🙂

Desserten smagte rigtig godt og moussen var rigtig dejlig luftig. Kagerne gav lige det sprøde, der skulle til og de hakkede friske jordbær på toppen gav lidt friskhed og syre.
Det er ikke sidste gang jeg laver denne. Måske engang til sommer, når der kan købes dejlige danske jordbær og jeg tror det er en perfekt afslutning på en grillaften.

Lidt mere til den søde tand.

Mens de hos Mette er gået fra en familie på 3 til en på 4, så er jeg stadig med voksende mave og endnu 10 uger til termin!
Og hvad kan man så lave?? Jo, man kan jo altid bage lidt sødt til den søde tand!
Og denne gang gav jeg mig i kast med en citroncrumble med frugt.
Det var citroncremen der lokkede, men den var ikke helt så hurtig at lave som forventet og smagen var slet ikke så citronagtig, som jeg havde håbet. Men når det er sagt, så var det ikke fordi den ikke var god.

20140629-215439-78879850.jpg

20140629-215441-78881374.jpg Opskriften var med mango, men jeg valgt også, at lave en med friske jordbær.
Og kager med crumble er jo altid godt!!

20140629-215725-79045686.jpgOg her er så det færdige resultat:

20140629-215813-79093597.jpgOg kan nu efterfølgende fortælle, at jeg vil klart anbefale at bruge jordbær fremfor mango, da mangoen har alt for lidt smag og så bliver den med jordbær, så fin og lyserød indeni pga. mixet af cremen og de røde bær.
Velbekommen!

Lækker jordbærkoldskål

Selvom det er regnvejr idag, så forhindrer det mig ikke i at lave en lækker omgang jordbærkoldskål, inden jeg skal på aftenarbejde.
Alle ingredienser kommer jeg i en kande og så får det hele ellers en omgang med stavblenderen.

Jeg har brugt:
1/2 l kærnemælk
1 bæger past. æggeblommer
En håndfuld frosne jordbær
Citronsaft, sukker og vanilje efter smag.

Og så har jeg pyntet med lidt rød surkløver, som er så fint på mad og smager lidt som skovsyre.

20140507-135504.jpg

3. og sidste uge af sommerferien

Så er den sidste uge af ferien også forsvundet og uge har budt på en masse spændende og hyggelige besøg.

Som jeg skrev tidligere på ugen, så besøgte vi min venindes gård i starten af ugen. Det var så hyggeligt med alle grisene, selvom det lugtede en del i staldene!

20130728-214045.jpg Midt på ugen besøgte vi familie i Vordingborg og endelig fik Theodor smag for jordbær!

20130728-214602.jpg I slutningen af ugen besøgte vi Frederiksberg Have med et vennepar, hvor vi fik set de fine elefanter inkl. en elefant unge.

20130728-215052.jpg I dag, årets varmeste, smagte jeg en fantastisk hjemmelavet is; Vaniljeis med Dulce de Leche-klatter, mini marshmallows og store stykker mørk chokolade. Mums…!!!

20130728-215525.jpg Nu starter hverdagen i morgen, og det bliver sikkert hård for både mig og Theodor! Men egentlig bliver det også rart at få hverdagen lidt igen…
Og så er Theodor endelig begyndt at tage små skridt, så forhåbentlig har vi snart en dreng der hellere vil gå end kravle! Der bliver i hvert fald trænet…

Ødegård-kage i Sverige

20130518-232831.jpg
Vi er på ferie i Sverige, hvor der er lejet en ødegård. Her er stille, flot, en fin sø i baghaven og enormt varmt (30 grader).
Lørdag aften lavede svigerinde-Emilie en helt fantastisk kage, som jeg bliver nødt til at vise frem!!
Den indholdt følgende: Jordbærmousse med friske jordbærstykker, nougatmousse, espressoglasur og friske blåbær. Mmm…den smagte dejligt!!

20130518-233654.jpg Jeg undskylder billedekvaliteten! De er taget med en iPhone i mørke på terrassen.

Mad i træ

I lørdags var jeg på baby og småbørns messe i øksnehallen med Theodor og min veninde Carina.
Jeg havde en langt liste med ting jeg skulle købe, og som forhåbentlig var på tilbud. Desværre kunne jeg ikke finde halvdelen af de ting…
Men jeg fandt mad i træ, som Theodor allerede elsker

20130506-074635.jpg
Ellers blev det til en ny madkasse med navn, da den anden gik i stykker første gang den blev tabt på gulvet, en natdragt fra Urban Elk og en masse MAM sutter.