Min debut med hjemmebagte pebernødder

Årets julebag er blevet til pebernødder og udstukne mørdejskager. Begge nøje udvalgt i håb om, at jeg kunne få Selma med i køkkenet.
Om lørdagen stod den på pebernødder. Jeg lavede dejen efter denne opskrift, som jeg efterfølgende har fundet ud af oprindeligt stammer fra Lagkagehuset.
Da dejen havde hvilet og der skulle laves pebernødder, så var det ikke just det Selma gad! Ja, ja, så klarede jeg det da bare selv.

IMG_8373.JPG

IMG_8365.JPGOg det blev faktisk nogle rigtig fine pebernødder. Der er masser af smag i dem, da der er masser af sort stødt peber og frisk ingefær i. Og efter én uge i lufttæt box var de stadig gode, og min søsters kæreste roste dem for både smag og sprødhed, så det er da et plus, og i begejstringen kom jeg vist til at sige, at jeg nok skal bage en portion til dem næste år…

Mine mørdejskager følger…

Juleaftensdag

Så blev det endelig jul og vi har valgt at dele den op i to bidder.

Kl. 14:00 efter Theodors lur, går vi en tur rundt om juletræet, hvor der synges et par sange, julemanden kigger forbi og der åbnes pakker til og fra Theodor. Så kan Theodor bruge eftermiddagen på at lege med alt sit nye legetøj, som han forhåbentlig bliver meget glad for! Jeg ved at der er en bondegård, brandstation, værktøjskasse og en ambulance blandt gaverne.

Aftensmaden bliver serveret kl 17:30, og Theodor bliver lagt i seng til normal tid; kl. 19:00. Derefter er det tid til pakkeleg, ris a la mande og gave udpakning.

Jeg håber at I alle får en helt fantastisk dag og aften med dejlig mad og godt selskab!
Her er et lille billede fra midten af Theodors gave-orgie.

20131224-145306.jpg

Årets adventskrans

Jeg er normalt ikke typen, der går meget op i, at lave adventskrans, men i år har jeg virkelig haft lyst til, at lave noget specielt. Om det skyldes, at jeg har en lille pige,der render rundt og siger juletræ, gaver, julemand og hohoho på daglig basis, er ikke til at vide.

Men det er ikke en traditionel adventskrans med gran, kogler og røde sløjfer, jeg har lavet. Jeg har i stedet valgt mos, sukkulenter og dådyr. Det færdige resultat er jeg ret stolt af, og jeg vil nyde det hver eneste søndag frem til jul.

nikon 2013-11-26 031

nikon 2013-11-26 037

Mos og sukklenterne købte jeg i Kvickly, mens dådyrene blev købt i Rema1000. Og selve inspiration til kransen fandt jeg bl.a. hos The Vintage Hausfrau. Tak for det.

Dådyrene har dog haft noget af en medfart, da den før omtalte lille pige fik fat i dem. En tur på et granitgulv, kunne de ikke klare, men med lidt sekundlim, så er alt godt igen.

NIKON billeder 301

God 1. søndag i advent til jer alle!