Og tingesten er…

…en holder til babyalarmen!

20140518-201031-72631041.jpg

20140518-201032-72632046.jpg Den er sat fast med sikkerhedsnåle.

Vi har ikke en oplagt lomme i barnevognen, hvor vi kan ligge babyalarmen, så derfor har jeg syet denne holder.
Det har fungeret rigtig godt i weekenden, og Theodor kan godt lade den være. Men det er nok mest til den lille ny, at vi skal bruge den…

Der var desværre ingen rigtige gæt i konkurrencen. Hvis der er interesse i en hjemme-hæklet babyalarm-holder, så vil jeg gerne udlodde en i valgfri farve. Skriv blot en kommentar – gerne med hvilken farve der ønskes samt en mailadresse, og så trækker jeg lod på onsdag kl 20.

Den første konkurrence

Jeg har længe overvejet en konkurrence og nu synes jeg at det er på tide. Det er ikke en let konkurrence, men måske I er gode til at gætte!

I forbindelse med en udfordring i hjemmet, bad Troels mig om at hækle denne tingest. Og jeg glæder mig til at prøve den fredag, lørdag og søndag, hvor vi har fri. Sidste ledetråd er, at den i de fleste tilfælde kun kan bruges til familier med børn under 3 år, så det er i relation med Theodor vi vil prøve den i ferien.
Her er et billede af tingesten

20140514-200112.jpg Det er en lille æske tændstikker der ligger ved siden af

Hvad skal denne hæklet ting bruges til??
Sidste svarfrist er på søndag, og jeg vil udlodde en tingest til det rigtige svar. Er der flere der har gættet rigtig, så trækker jeg lod.
Man kan selvfølgelig selv vælge farve…