Rabarber-weekend

I sidste weekend fik jeg en frisk leverance af rabarber fra min gode veninde Fru Bacon

20130526-114933.jpg Og min kæreste skyndte sig straks at foreslå, at jeg lavede en jordbær-rabarber tærte. Det gjorde jeg så…
Det er min aller første rigtige dessert tærte, så jeg var lidt nervøs for projektet. Og jeg har heller aldrig ordnet rabarber før. Jeg gik derfor på jagt efter inspiration i min American Pie bog, og det hjalp en hel del. Det er uden tvivl min ynglings bagebog i øjeblikket!

Tærtebunden blev lavet hurtigt og stillet på køl. Så ordnede jeg jordbær og rabarber og skar dem ud i mundrette bidder. Vendte dem i sukker, majsstivelse, stødt muscatnød og kanel. Op i bunden, og så er tærtelåg på.

20130526-115502.jpg Resultatet blev egentlig udemærket, men jeg skal arbejde lidt på tærtedejen. Og heldigvis kunne Fru Bacon også godt lide den… Det er derfor jeg elsker at bage kage til hende!!

Næste stop bliver nok en hindbær-brombær tærte. Hvem mon jeg skal invitere på kaffe og tærte?!

Lørdag på landet

Theodor og jeg var på landet i går og besøg Lærke og hendes mor. Det var som altid hyggeligt, men denne gang bød turen også på lidt bondegårds-aktiviteter.

Lærke og Theodor har kendt hinanden længe, men i går var første gang de rigtig kunne lege sammen. Det var sjovt at se dem grine over de samme ting, og især gemmeleg og fangeleg var et hit! Men en ting slog alle lege og det var noget med lidt mere fart over feltet…

20130224-212224.jpg
Hvis jeg eller Lærkes mor ellers gad, så kunne børnene lege denne leg hele dagen!

Efter en god frokost og kage(!!), hvor Theodor og Lærke sov, var det tid til at få lidt luft på kinderne! Hesten skulle fodres og Theodor skulle opleve noget nyt

20130224-212548.jpg

Og lige inden vi tog hjem, gav Lærkes far Theodor en tur i denne her

20130224-213245.jpg

Nu glæder vi os til at se små grise-babyer til foråret, som staldene er fyldt med!
Tak for en dejlig dag til Lærke og hendes familie!