Macaron runde 3

Jeg har endnu en gang kastet mig ud i macarons, for at forkæle lidt forskellige mennesker! Denne gang ville jeg prøve med lidt lakrids, da jeg havde et glad saltlakridssirup på lager.
Min inspiration til opskriften findes endnu en gang på bloggen chocolat
Af underlige årsager, så har jeg pt. en tendens til at lave dem virkelig små!! Og det tror jeg faktisk de bliver lidt mærkelige af… Og så har jeg vist været en tand for utålmodig, da dejen skal have været vendt lidt mere.
Men her er resultatet. En række med lakrids og en række med karamel.

20130312-080729.jpg
Næste gang vil jeg følge opskriften 100% og lave dem med lakrids og brombær!

Theodors fødselsdagsweekend

Når man holder fødselsdag, hører der kage og gaver med, og Theodor ELSKER gaver…ligesom sin mor!

20130222-080716.jpg
På selve fødselsdagen fik han nogle enkelte gaver. En gryntende og logrende gris fra mor og far, en bog samt duplo tog fra August, Stine og Niels og en kortærmet body fra den skønne Xander.

Lørdagen blev brugt med allernærmeste familie til boller og kage.

20130222-081115.jpg

20130222-081221.jpg
Mette Blomsterbergs franske citrontærte

20130222-081459.jpg
En ny omgang macarons. Desværre blev de med top, men kraven blev ikke lige så flad! Så skal snart i gang med 3. forsøg.

Og der var mange gaver! Intet skulle byttes og Theodor elsker at lege med det hele…

Når jeg nu bliver spurgt om hvor gammel min søn er, så skal jeg til at svare i år og ikke i mdr. – det er lidt mærkeligt!

Mette vs macarons 1-1

Når Stine springer ud i at lave macarons, så får jeg også lyst til at prøve…på trods af at jeg har virkelig meget respekt for den lille bitte kage!!
Min personlige favorit er karamel, så det blev også mit første projekt.

Jeg startede med den nemme løsning og købte mig til mandelmel

20130125-080658.jpg
Købt i Føtex og står henne ved bagepulver, frugtfarver og kagepynt.

Opskriften jeg brugte var denne, undtagen ganache og kakaopulveret. Og jeg fik en masse gode fif fra Christoffers blog…

At si flormelis og mandelmel er godt nok det kedeligste og mest langsommelige jeg nogensinde har prøvet!!! Men når det er overstået, går det faktisk som en leg… Og min dej blir næsten nær perfekt!

20130125-081445.jpg
Den smatter ikke ud og mine toppe lægger sig pænt ned i dejen, når jeg fjernet tylen. Her var jeg allerede meget optimistisk, og mente bestemt at det måtte stå 1-0 til mig 🙂

Jeg gav dem 12 min på 160 grader

20130125-081635.jpg
Umiddelbart blev kraven lidt for bred og macaronen lidt for mørk, men den er glat og blank, og det er noget af det sværeste ved at lave macarons!
Næste gang vil jeg prøve med 150 grader i 12 min., for at få udseendet lidt bedre!

Men hvordan kan stillingen blive 1-1, når macarons ikke fejlede specielt meget?? Det skyldes min manglende evne til at lave lækker fløjelsblød karamel!!! 😦
Jeg lavede 3 forsøg, hvor kun ene var en snert brugbar.
1. Fra min nye bog om macaron-lavning, skulle jeg tage vand og sukker, koge det op til en lysbrun karamel, tilsætte fløde, opnå temperatur på 108 grader og derefter tilsætte smør.
Resultat: indkogt sukker, som blev helt som sand i min gryde, der tørrede mere og mere ind!
2. Fandt en opskrift på nettet. Den lignede lidt den fra bogen, men uden vand. En tredjedel af sukkeret skulle smeltes i en gryde. Når det var smeltet skulle næste trejdedel tilsættes, og det tilsvarende med sidste tredjedel. Herefter fløde, opnå temperatur på 108-110 grader og tilsæt smør. Og sikke med karamel der kom ud af det. Skynder med at smide det i en bøtte, så det kan køle af.
Resultat: stenhård karamel, der slet ikke kan smørres på macarons!
3. Har hørt om kogning af kondenseret mælk giver lækker cremet karamel! Så en dåse i en stor gryde, overdække med vand, koge i 3 timer og køle af i mindst en time. Jeg åbnede den efter 2 timer.
Resultat: karamelbudding.

Jeg valgte selvfølgelig at smørre buddingen imellem mine macarons, trods dårlig konsistens, men ok smag.

Her er det endelige resultat

20130125-083152.jpg