Så er der gået 1 år…

…plus et par dage. Faktisk lige præcis 4 dage.

Ja, tænkt engang, at der allerede er et helt år siden, at jeg præsenterede mig selv som Mettes nye medblogger.
Det har været sjovt at være med og så håber jeg da, at Mette tænker det samme og at hun har været tilfreds med min “indsat” og ikke fortrudt at hun spurgte mig om jeg ville være med her på siden 😉

Og jeg vil da også gerne tilføje, at det er dejligt at få en kommentar med på vejen, og at nogle lige pludselig refererer til noget Mette eller jeg har skrevet, for så ved man at der er nogle derude der følger med, og læser det vi skriver, og det er nu rigtig dejligt.

TAK fordi I følger med!

Nyt medlem i familien

Da vi snart skal flytte i huset på landet, har det vist sig at være bedst med to biler. Derfor har vi investeret i en ny (og rummelig) bil.
Sig goddag til et nyt medlem af familien Frimann Larsen – Frk. Renault Megane Sport Tourer.

20131130-213612.jpg Det er vores første spritnye bil og den kører som en drøm!! Og der er plads til hele barnevognen i bagagerummet, hvilket vores anden bil (Fiat Punto) slet ikke kan…
Jeg beklager at I ikke kan se den med dens fine 17 tommer alufælge på, men vi starter lige med vinterdækkene.

Og så er der kommet et medlem mere på bloggen!! Jeg er så glad for at Carina har offentliggjort, at hun er min nye medblogger… Det har kriblet i mine fingre, for at sige det højt!

Nu starter december i morgen, og jeg glæder mig!! Både fordi det er en skøn måned, som betyder masser af hygge, men også fordi at Theodor kan forstå lidt mere end sidste år. Det er nu vi skal til at starte traditionerne!
Velkommen til!! Er spændt på at læse dine indlæg.