Nytårsdesserten.

Så kommer den endelig!! Desserten vi fik nytårsaften.
Som Mette tidligere har nævnt, så skal desserten indeholde chokolade, men denne gang valgte jeg, at bruge hvid chokolade i modsætning til de andre to år, hvor det har været rigtig mørk chokolade på 70%.

Jeg kiggede i diverse kogebøger og på nettet, men endte med at finde årets dessert i bogen “Politikkens bog om Dessert” af Mette Blomsterberg.

Det blev til en hvid chokolademousse med jordbærsylt i bunden. Til dette tilføjede jeg små mandelkager og friske jordbær med citronmelisse.

2015/01/img_8698.jpg

2015/01/img_8702.jpg

Opskriften kommer her:

2015/01/img_0513.jpg
Mine tilføjelser/rettelser til desserten er at spare lidt på sukkeret, hvis der bruges frosne bær. Den jordbærsylt jeg lavede var rigelig sødt, så tror 120 g kunne klare det. Men prøv jer frem.

Stjerneformede mandelkager
125 g hvedemel
25 g finthakkede usmuttede mandler
75 g blødt smør eller bagemargarine
50 g flormelis
1/2 æg
Korn fra 1/2 vaniliestang
Alle ingredienser æltes sammen til en ensartet dej. Rul dejen tyndt ud og skær den ud i ønsket form. Jeg valgte små stjerner.
Bag kagerne i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 175 grader til de er gyldne. Ca 8-10 min, men hold øje med dem.

Opskriften giver en del kager, så jeg serverede dem ved siden af i en skål og havde også til et par dage efter til eftermiddagskaffen 🙂

Desserten smagte rigtig godt og moussen var rigtig dejlig luftig. Kagerne gav lige det sprøde, der skulle til og de hakkede friske jordbær på toppen gav lidt friskhed og syre.
Det er ikke sidste gang jeg laver denne. Måske engang til sommer, når der kan købes dejlige danske jordbær og jeg tror det er en perfekt afslutning på en grillaften.

Glædelig jul og godt nytår!

Jeg ved godt, at det er ved at være uger siden jul og nytår! Men det er faktisk først nu vi er ved at være ovenpå…

Julen blev holdt herhjemme og det var virkelig hyggeligt! Især Theodor havde en fest, og det var dejligt ikke at skulle pakke en bil med børn og gaver.
Julemanden kiggede forbi, og Theodor var glad for at snakke med ham. Han kunne dog efterfølgende berolige mig med at det bare var morfar.

2015/01/img_2474.jpg

2015/01/img_2463.jpg
Juledagene gik med familiehygge, besøg i IKEA samt en masse leg med de nye gaver.

Nytårsaften skulle igen fejres med Carina og hendes familie. Det er tredje gang, og der er begyndt at være visse traditioner. Vi medbringer hovedretten, hvor kødet er Beef Wellington og de står for desserten, som skal indeholde chokolade.
Aftenen var som sædvanlig hyggelig og de to store (Theodor og Selma) hyggede sig især med knaldperler.

Beef Wellington blev i år serveret med rosmarin sauce, pommes Anna og selleri pure. Mon ikke Carina selv viser sin dessert ved lejlighed? Den smagte nemlig fantastisk!!

2015/01/img_2534.jpg
Den første uge i det nye år er gået med tre-dages-feber og mellemørebetændelse til Albert, og det er først nu han er nogenlunde ovenpå. Vi håber ikke at det er en tendens for resten af 2015.

Godt nytår til jer alle!!

Nytårsmenu

Det er blevet en tradition hos os, at når det er nytår, så bliver der serveret beef wellington. Og det skulle selvfølgelig også på bordet i år…

For 4 år siden, faldt over denne ret, i et Gordon Ramsey program. Igennem årene har vi lært af vores fejl, og i år blev det derfor den bedste beef wellington! Og jeg vil derfor dele opskrift og billeder med jer…

Et stykke lækkert og pudset oksemørbrad lukkes på en pande. Dvs. at det kun lige skal brunes på alle sider.

20130102-203554.jpg
Samtidig med at kødet lukkes, skal en god bunke champignoner renses og blendes til mos. Derefter skal mosen op på en tør pande, hvor al væden skal fordampe.

20130102-203812.jpg
Læg et stort stykke husholdningsfilm ud på bordet, og placer parmaskinken tæt. Fordel champignonmosen på skinken.

20130102-204655.jpg
Kødet smørres med sennep – vi har valgt at bruge dijon med honning – og lægges ovenpå parmaskinken.

20130102-204837.jpg
Nu skal den rulles stramt ind og lægges på køl i ca. 20 min.

20130102-210512.jpg
Rul butterdejen ud og læg stegen i den ene ende. (Den er selfølgelig pakket ud af filmen).

20130102-210944.jpg
Nu skal dejen vikles rundt om kødet og sættes ind i ovnen.

20130102-211343.jpg
Den skal ca. have 30-35 min. i ovnen. Tjek evt. med et stegetermometer. Vores havde en temperatur på 72 grader og blev helt perfekt!

20130102-211649.jpg

Godt nytår!! 🙂