Fine barselsgaver

Vi har fået nogle fine barselsgaver af bedsteforældrene og jeg vil da lige vise lidt af det.

Min svigermor er en af dem der kan finde ud af både at strikke og hækle, og det har jeg nydt godt af flere gange.
Og hun har igen været i gang med strikkepinde og hæklenål, og lavet dette fine sæt og tæppe til lillepigen.
IMG_0074.JPGJeg ved ikke hvor hun har opskriften fra, men det er et rigtig lækkert sæt, som allerede er blevet brugt et par gange. Og tæppet er perfekt i strørrelsen til lige at putte med i autostolen på en kølig dag.

Min mor derimod hverken strikker eller hækler, men er rigtig god til at finde nogle fine ting. Og derfor fik vi af mine forældre, bl.a. dette fine sæt tøj fra bluezoo. Jeg har ikke set mærket før, men det forhandles bl.a. hos Magasin. Jeg er hel vild med det fine snit af jakken og den søde kat, som både pryder blusen og bukserne.
IMG_0077-0.JPG

IMG_0078-0.JPGSættet har vi fået i str 68, men det virker lidt lille i størrelsen, så der går nok lige 1-2 mdr inden lillepigen kan passe det, men det er nu også rigtig dejligt med tøj i lidt forskellige størrelser, så vi har noget at se frem til og så kan det forhåbentlig også bruges i længere tid

Efterår er lig med hækling

Når vejret bliver gråt og regnfuldt, kribler det i mine fingre for at hækle. Så nu er jeg i gang med to projekter, som jeg har svært ved at lægge fra mig.

Da jeg havde færdiggjort mit kæmpe tæppe, kunne jeg ikke fjerne mine tanker fra det fravalgte tæppe (dette fine grafiske tæppe). Så nu har jeg købt 3 nøgler garn, så jeg kan lege lidt med det.
Min hovedpine ligger stadig i sammenhæftningen af romberne, og jeg er måske ved at være tilfreds, men det kræver lige lidt flere romber først.

20131113-141108.jpg Første forsøg, som jeg på ingen måder var tilfreds med!

20131113-141502.jpg Andet forsøg er langt mere tilfredsstillende! Men det kræver vist lidt endnu…

Mit andet projekt er en hue. Det er ved at blive så koldt om ørerne, så jeg tænkte det var en mulighed for at prøve kræfter med noget nyt.

20131113-141643.jpg Jeg skal lave fem af disse dutter, som så skal syes sammen og efterfølgende skal der hækles en top og en bund. Forvirret!? Det er jeg også… Et af de mest teknisk udfordrende projekter jeg har kastet mig ud i.

Hæklet tæppe…færdig!!

Så blev tæppet færdig, og jeg er faktisk lidt stolt!!

20131020-075137.jpg Det er mit største hækleprojekt til dato, og jeg kunne finde på at gøre det igen! Måske jeg skulle lave det andet og mere grafiske tæppe!?
De næste projekter vil være inspireret af Lutter Idyl, som har lavet en masse lækre ting! Især til de babyer der vil ankomme i min venindegruppe det næste stykke tid.

Hæklet tæpper

Så er begge tæpper færdige til de 2 skønne piger i mødregruppen! Og heldigvis blev alle glade for mit arbejde… Synes det er en smule angst-fremkaldende at hækle til andre, for jeg er så nervøs for, om de overhovedet kan lide det færdige resultat! Nu tager jeg ikke betaling for mit arbejde, men vil stadig gerne have at de er tilfredse…

Her er Idas tæppe (og dukke)

20130106-202428.jpg

20130106-202449.jpg

Og her er Selmas tæppe. Det er en sebra pude der har været inspiration til farvevalget.

20130106-202555.jpg

20130106-202605.jpg